Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 
Tilføj

Færdiggørelse af byggeri - Arbejdsmiljøvejviser

Arbejdsmiljøvejviser nr. 3
2009 - elektronisk version

Velkommen til arbejdsmiljøvejviseren

Arbejdsmiljøvejviseren omhandler følgende arbejdsfunktioner ved færdiggørelse af byggeri:   

  • Arbejde på stiger, stilladser og personløftere
  • Arbejde i antennemaster og med installationer på tage
  • Arbejde med føring telekabler, el-kabler og -rør
  • Montage af el-tavler og -komponenter
  • Rørføring til vand, varme og afløb
  • Opsætning og tilslutning af brugsgenstande til vand, varme og sanitet
  • Opsætning af ventilationsanlæg
  • Isoleringsarbejde
  • Inddækning af tage og opsætning af tagrende/nedløbsrør
    Glarmesterarbejde, herunder isætning af vinduesglas
  • Fugearbejde
  • Stukkatørvirksomhed
  • Støj fra andre arbejdsprocesser
  • Transport og manuel håndtering af materiel og materialer
  • Arbejde med installationer i trange rum, fx brønde, krybekældre og tagrum
  • Arbejde i udgravninger
  • Lægning af tæpper og belægninger på gulve og vægge
  • Gulvafhøvling
  • Overfladebehandling af bygninger og konstruktioner, herunder afrensnings af facader og andre overflader
  • Malearbejde
  • Transport og aflæsning af byggematerialer og maskiner
  • Udvendigt belægningsarbejde
  • VVS-arbejde.
    • Vejviseren er især rettet til de ledere og medarbejdere, der arbejder med arbejdsmiljø eller har ansvar for det. Men den kan bruges af alle, der interesserer sig for arbejdsmiljø.

    Et redskab til et bedre arbejdsmiljø

    Vi håber, at arbejdsmiljøvejviseren kan blive et godt redskab til et bedre arbejdsmiljø og til at arbejde med jeres arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder med ansatte har pligt til at lave en arbejdspladsvurdering. I kan bruge vejviseren til at få et overblik over de typiske problemer i jeres branche - og til at få forslag til, hvordan I løser de typiske problemer. Det er også de problemer, som Arbejdstilsynet fokuserer på, når vi kommer på besøg hos jer.  

    Hvad er et godt arbejdsmiljø?

    Et naturligt emne for en arbejdspladsvurdering er at se på, hvad et godt arbejdsmiljø er på jeres arbejdsplads. Det kan fx dreje sig om ikke at få hudeksem eller at blive langvarigt stresset af arbejdet. Afhængigt af fag og branche kan det gode arbejdsmiljø dog være forskelligt fra sted til sted.

    Det betyder også, at der på nogle virksomheder kan være andre vigtige arbejdsmiljøproblemer end dem, der er nævnt her. De problemer skal I naturligvis også arbejde med - både i det daglige arbejde og når I laver APV. Samtidig skal I være opmærksomme på, at ét arbejdsmiljøproblem kan påvirke et andet arbejdsmiljøproblem. Et dårligt psykisk arbejdsmiljø eller tidspres kan fx øge risikoen for at få muskel- og skeletbesvær.  
     

    Kom godt i gang med arbejdsmiljøvejviseren

    I vejviseren kan I læse om de generelle arbejdsmiljøproblemer, der kan være i jeres branche. Samtidig giver vi gode råd om, hvordan I kan løse problemerne. Vi fortæller jer også, hvor I kan finde mere viden og inspiration. Så er det nemt at komme i gang med at se på arbejdsmiljøet.

    Husk asbestregistreringen

    Der er asbest i mange bygninger, fx i lofts- og vægbeklædninger. Det er arbejdsgiverens pligt at registrere, hvis der er beskadiget asbestholdigt materiale i en bygning, som virksomheden bruger erhvervsmæssigt. Asbesten skal fjernes, indkapsles eller forsegles. Det er derudover arbejdsgiverens pligt at give egne eller udefra kommende håndværkere en oversigt over, hvor de asbestholdige materialer er. Det skal ske, før en reparation eller en ændring af bygningen bliver sat i gang.   

    Andre relevante arbejdsmiljøvejvisere

    Arbejdstilsynet har udarbejdet en serie af arbejdsmiljøvejvisere. For enkelte arbejdsområder kan I derfor have behov for at se i andre arbejdsmiljøvejvisere:

    Her kan I få mere at vide   

    Vi har samlet de vigtigste regler og informationsmaterialer på adressen www.at.dk/maler

    Arbejdspladsvurdering, APV

    En arbejdspladsvurdering (APV) giver jer mulighed for at arbejde systematisk og effektivt med arbejdsmiljøet i virksomheden. APV’en skal bruges som redskab til at få styr på arbejdsmiljøet.

    APV-arbejdet starter med, at I skaffer jer et overblik over, hvordan arbejdsmiljøet er i alle dele af virksomheden. Hvis det viser sig, at I har problemer med arbejdsmiljøet, skal I derefter finde ud af, hvordan I løser problemerne. I skal også finde ud af, hvem der har ansvaret for, at de bliver løst, og hvornår I skal følge op på, om problemerne er blevet løst.

    I bestemmer selv, hvordan I vil gribe APV-arbejdet an. Det vil sige, at I kan vælge den metode, som passer bedst til jeres virksomhed. Det er dog et krav, at APV’en er skriftlig - på papir eller i elektronisk form. Det er nemlig vigtigt, at APV’en er tilgængelig og synlig for både medarbejdere og ledelse.

    Det er også et krav, at arbejdsmiljøorganisationen deltager i hele APV-processen. Det gælder både planlægning, gennemførelse, opfølgning og revision af APV’en. Arbejdsmiljøorganisationen skal dokumentere sin deltagelse ved at underskrive APV’en. I små virksomheder, hvor der ikke er krav om en arbejdsmiljøorganisation, skal medarbejderne deltage i APV-arbejdet på samme måde.  

    Uanset hvilken metode I vælger for jeres APV-proces, skal APV’en indeholde disse fem faser:

    Identifikation og kortlægning  

    Start med at identificere og kortlægge arbejdsmiljøforholdene i alle dele af virksomheden. Det kan I fx gøre ved at holde samtaler med medarbejderne eller ved at bruge spørgeskemaer eller tjeklister. Hensigten er, at I får et overblik over, hvilke problemer I eventuelt har, og hvor store de er.

    Beskrivelse og vurdering  

    I skal herefter beskrive og vurdere de arbejdsmiljøproblemer, I eventuelt har konstateret. I skal bl.a. beskrive, hvor store og alvorlige problemerne er. I skal også beskrive de mest hensigtsmæssige løsninger på dem.

    Når I beskriver løsningerne, skal I være opmærksomme på,
    • om løsningerne bliver rettet mod kilden til problemet
    • om problemet helt kan forhindres
    • om det, der er farligt, kan udskiftes med noget, der er ufarligt eller mindre farligt
    • om medarbejderne bliver uddannet og instrueret, som de skal.

    Inddragelse af sygefravær  

    I skal også se på virksomhedens sygefravær og vurdere, om der er forhold i arbejdsmiljøet, der har betydning for sygefraværet. Det er altså ikke selve sygefraværet, I skal tage stilling til, men arbejdsmiljøets indvirkning på sygefraværet.

    Det er ikke afgørende, hvornår I inddrager sygefraværet i processen. Hvis I finder arbejdsmiljøproblemer, der kan medvirke til sygefraværet, skal I tage dem med, når I prioriterer og udarbejder handlingsplan.

    Prioritering og handlingsplan  

    Herefter skal I udarbejde en handlingsplan for de problemer med arbejdsmiljøet, som I ikke kan løse med det samme. Handlingsplanen bliver på den måde en plan for, hvad I skal gøre, og hvornår I skal gøre det.

    Det skal stå i planen, i hvilken rækkefølge I vil prioritere at løse problemerne, og hvem der har ansvaret for, at det sker.

    Det er vigtigt, at I gennemarbejder handlingsplanen omhyggeligt. På den måde kan I sikre jer, at jeres mål og tidsplaner bliver så realistiske som muligt.

    Opfølgning på handlingsplan  

    Til sidst skal I udarbejde retningslinjer for, hvordan I vil følge op på handlingsplanen. Det betyder bl.a., at I skal fastlægge, hvornår og hvordan I skal afgøre, om ændringerne har virket. I skal også beslutte, hvor ofte der er behov for at ændre eller justere APV’en.

    APV2009.gif

    Revision af APV’en
    I skal revidere jeres APV, når der sker ændringer i arbejdet eller i den måde, I arbejder på, hvis det har betydning for arbejdsmiljøet. Det kan også være nødvendigt at justere APV’en, hvis I får ny viden eller nye erfaringer. Sker der fx en arbejdsulykke, og det viser sig, at der var forhold i arbejdsmiljøet, der havde betydning for ulykken, kan det være nødvendigt at justere APV’en.

    APV’en skal under alle omstændigheder revideres mindst hvert tredje år. Det gælder også, hvis I har justeret APV’en i den mellemliggende periode. De områder i APV’en, som er blevet justeret, skal dog først revideres igen efter tre år - medmindre der igen sker ændringer, der har betydning for arbejdsmiljøet.

    Rådgivning og gode ideer
    Hvis I ikke selv har den fornødne indsigt til at udarbejde APV’en, skal I indhente hjælp fra eksterne rådgivere. Det kan fx være hjælp til at vælge kortlægningsmetode og løsningsforslag eller til at indlede processen. I kan vælge at bruge en af de autoriserede arbejdsmiljørådgivere eller en anden ekstern rådgiver.   

    Mere viden om arbejdspladsvurdering 

    I kan læse mere om kravene til udarbejdelse og revision af arbejdspladsvurdering på branchesiden for færdiggørelse af byggeri. Her kan I også finde de APV-materialer, som BAR Bygge & Anlæg har udarbejdet, og Arbejdstilsynets APV-tjeklister til mindre virksomheder. APV-tjeklisterne tager udgangspunkt i de arbejdsmiljøforhold, der er typiske for branchen, og indeholder en række spørgsmål om arbejdsmiljøforhold, som I kan bruge til at komme i gang med jeres APV-proces. 

    Eksempler på arbejde med APV

    Randers Maleren APS har mange ansatte, især til opgaver i almennyttigt boligbyggeri. Efter nyvalg til arbejdsmiljøorganisationen er der nu etableret et sikkerheds- udvalg. En af de første opgaver var at gennemføre APV. Det var en stor opgave, fordi der er mange skiftende arbejdspladser og flere medarbejdere, der både arbejder ude og inde. Det er job med reparationer hos både private og i boligforeninger, men også en del opgaver med nybyggeri. APV’en viste, at der var rod i firmaets indkøb af malerprodukter, og alt for ofte var der spildtid på grund af dårlig kommunikation om opgaver og materialer. Efter APV-processen har de nu standardiseret produktvalg og koordineret leveringer til arbejdssteder. De har indført firma-møder, hvor koordinering, indkøb og økonomi er en fast del af dagsordenen. Den enkelte medarbejder bliver således inddraget i flere processer og oplever en større arbejdsglæde. Samtidigt har de erstattet flere farlige kemiske produkter med mindre farlige.  

    "Ruden Itu, Ring til Knud", er en ny mindre glarmestervirksomhed. Den har succes med at have døgnåbent, så både private og redningsselskaber kan få hjælp til at reparere vinduer. Flere af de fem ansatte har oplevet problemer med tunge løft og stress i forbindelse med lange arbejdsdage og natudrykning. APV’en gjorde det tydeligt, at der var tidsnød, og at der manglede tekniske hjælpemidler til at løfte de tunge ruder. APV’en har i første omgang ført til køb af nye hjælpemidler til at løfte. Desuden overvejer de at ansætte en ekstra medarbejder.  

    Sygefravær

    Et sikkert og sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø forebygger sygefravær. Derfor er I allerede godt i gang med at forebygge sygefravær, når I gennemgår de arbejdsmiljøproblemer, der er beskrevet i denne vejviser. Som virksomhed er I forpligtet til at inddrage sygefravær, når I laver jeres APV. Det skal I gøre for at kunne vurdere, om der er forhold i jeres arbejdsmiljø, der kan have betydning for sygefraværet. Dette afsnit beskriver nogle redskaber, som I kan bruge og blive inspireret af, hvis I ønsker at udvide APV-arbejdet og arbejde videre med at nedbringe og forebygge sygefravær på jeres virksomhed.

    Sygefravær på jeres arbejdsplads

    Nogle emner kan være svære at tale om, det gælder bl.a. sygefravær. Derfor er det generelt vigtigt, at I får skabt en åben og tillidsfuld kultur på jeres virksomhed. Når I skal finde ud af, om I har problemer med sygefravær på jeres arbejdsplads, findes der forskellige redskaber, I kan bruge, fx:

    Sygefraværsstatistik
    I kan bruge en statistik over sygefraværet på jeres virksomhed til at danne jer et overblik. Statistikken kan give et billede af, hvordan sygefraværet fordeler sig, om det stiger/falder, eller om der er afdelinger eller jobfunktioner med særlig højt eller lavt sygefravær. Statistikken kan dog ikke bruges til at forklare, hvorfor sygefraværet ser ud, som det gør. Her bliver I nødt til at se på de enkelte afdelinger/jobfunktioner og deres konkrete arbejdsmiljøforhold. På den måde kan I finde frem til, hvordan I bedst kan forebygge de forhold, der fører til sygefravær.

    Sygefraværs- og fastholdelsespolitik
    Officielle sygefraværs- og fastholdelsespolitikker kan være med til at skabe en åben og tillidsfuld kultur. De er nemlig med til at sikre, at både ledelse og medarbejdere ved, hvordan virksomheden forholder sig til fx helbredsproblemer, sygemelding og langvarigt sygefravær, og hvordan de skal agere. Når I udarbejder sygefraværs- og fastholdelsespolitikker, kan drøftelserne være med til at vise, om I har problemer med sygefravær. Sygefraværs- og fastholdelsespolitikker er desuden vigtige, når I vil arbejde videre med at nedbringe sygefraværet.

    Sådan arbejder I videre med at nedbringe sygefraværet

    Erfaringer viser, at der er størst succes med indsatser mod sygefravær, hvis I inddrager både arbejdsmiljømæssige, sundhedsmæssige, psykologiske og sociale aspekter. Ofte er det en fordel at kombinere generelle arbejdsmiljøindsatser med individuelle løsninger, fx tilpasning af arbejdet.

    Fastholdelse på eller tilbagevenden til arbejdspladsen
    Hvis en medarbejder har eller er begyndt at få helbredsproblemer, er det vigtigt at tage stilling til, hvad der skal til for at fastholde ham/hende. Ofte er det nemlig bedst for en medarbejder med helbredsproblemer at bevare en tilknytning til arbejdspladsen og undgå langvarig sygemelding. I kan hjælpe en medarbejder med helbredsproblemer eller begyndende helbredsproblemer på forskellige måder. De fleste tiltag kan også gøre det lettere for en medarbejder med længerevarende sygefravær at komme hurtigere tilbage. Tiltagene er med til at sikre, at medarbejderen kan komme tilbage til arbejdet på det rigtige tidspunkt og på den rigtige måde. Eksempler er at tale med medarbejderen om, hvordan arbejdet kan tilpasses, eller holde fælles møder med den sygemeldte, kommunen og evt. en læge om de forskellige muligheder, der er fx for at komme tilbage til arbejdet på særlige vilkår. Det er en god idé, hvis I kan etablere kontakt mellem de personer og instanser, som har indsigt i den sygemeldte medarbejders situation.

    Det er vigtigt, at både ledere og kolleger accepterer og har forståelse for de medarbejdere, der kommer tilbage på særlige vilkår. Særlige vilkår kan være at genoptage arbejdet delvist, med reduceret arbejdskraft eller starte med andre arbejdsopgaver.

    Tilpasninger af arbejdet
    Tilpasning af arbejdet drejer sig om, at ledelse og medarbejder, evt. med hjælp fra en arbejdsmiljørådgiver, finder ud af at tilpasse arbejdet, så det passer til, hvad medarbejderen kan. Det kan nemlig gøre det muligt at gå på arbejde på trods af helbredsproblemer. En læge kan evt. hjælpe med at vurdere, om medarbejderen kan tåle et bestemt arbejde. Eksempler på tilpasning af arbejdet:
    • Ansatte med ondt i fx hofter, knæ eller ryg vil ofte kunne udføre lettere arbejde fra en velindrettet siddeplads, fx i en selvkørende maskine eller et teknisk hjælpemiddel som gaffeltruck eller bobcat. Det kan være nødvendigt at få maskinen indrettet på et specialværksted, hvor den tilpasses den ansattes behov. Det kan også være at sidde og udføre samlearbejde ved et arbejdsbord.
    • Tilrettelæggelse af arbejdsdagen, så der er færre krav, fx mulighed for at arbejde langsommere, tage flere pauser, gå tidligere hjem eller varetage mindre tunge opgaver som kontakt med kunder, pakke, forberede og klargøre hjemme på værkstedet.

    Trivsel og sundhedsfremme forebygger sygefravær
    Hvis medarbejderne trives og har det godt fysisk og psykisk, er det med til at forebygge sygefravær. Trivsel på arbejdet handler fx om tilfredshed, udvikling og glæde ved at gå på arbejde. Sygefravær kan derfor også forebygges, hvis der er en god dialog på arbejdspladsen, fokus på balance mellem privatliv og arbejdsliv, indflydelse samt plads til sociale relationer. Sygefravær kan også forebygges gennem en sund livsstil, hvor man prøver at undgå fx rygning, overvægt eller manglende fysisk aktivitet. Fysisk aktivitet er sundt både for krop og psyke og kan derfor være med til at styrke medarbejdernes generelle helbredstilstand. En sund livsstil kan også gøre det muligt at komme hurtigere tilbage til arbejdspladsen. I kan hjælpe jeres medarbejdere ved at skabe rammer, der gør det lettere at træffe sunde valg. Det kan fx være at supplere jeres lovpligtige rygepolitik med rygestopkurser, muligheder for at dyrke motion, pausegymnastik og sund mad i kantinen. Det er vigtigt, at aktiviteterne tilrettelægges som frivillige tilbud.

    Uddannelse af ledelsen
    For at alt dette kan fungere, er det vigtigt, at jeres ledere er klædt på til at varetage de forskellige opgaver. Det gælder både generelt i forhold til at fremme trivslen og specifikt i forhold til dialog med sygemeldte eller tilbagevendte medarbejdere.

    Mere viden om sygefravær

    Her kan du læse mere om sygefravær: Videncenter for Arbejdsmiljø og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

    Risiko for ulykker  

    Ulykker kan have alvorlige konsekvenser som sygefravær, erhvervsevnetab og varige mén. Risikoen for en ulykke afhænger af de enkelte situationer og er ikke nødvendigvis til stede hele tiden. I kan gøre meget for at undgå ulykker ved at holde orden og have gode procedurer, gode tekniske løsninger, god adfærd og god ledelse.   

    Find jeres problemer

    Når I skal finde ud af, om I har risiko for ulykker, skal I vurdere følgende:

    Manuel håndtering
    Risiko for ulykker ved manuel håndtering kan fx opstå, hvis I mangler hjælpemidler til at flytte tunge materialer, eller hvis I ikke ved, hvor I skal placere materialer og varer efter levering.

    Fald til lavere niveau og nedstyrtninger
    Ulykker med fald til lavere niveau og nedstyrtninger kan fx opstå ved defekte stiger - eller hvis I står på noget, der ikke er beregnet til det, eller bruger personløftere forkert. Der kan også i forbindelse med arbejde på stilladser være fare for nedstyrtning.

    Fald og snublen i samme niveau  
    Ulykker med fald og snublen kan fx opstå, hvis fx færdsels- og transportveje og arbejdsstedet ikke er ryddet. Der kan også opstå risiko, hvis gulvet, eller andre overflader er glatte eller ujævne.

    Dette gælder især ved arbejde på etageadskillelser, før det færdige gulv er lagt, samt ved færdsel på sne og isglatte områder i vinterhalvåret.

    Håndværktøj og håndholdte maskiner Der kan være risiko for ulykker med håndværktøj og håndholdte maskiner, hvis I bruger værktøjet forkert, eller det er dårligt vedligeholdt.

    Andre risici Der kan desuden opstå risiko ved arbejde i el-tavler med spænding, og I skal også være opmærksomme på de risici, der kan opstå på trafikerede områder og i trafikken. 

    Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

    Ulykker forebygger I ofte bedst ved at kombinere flere forskellige løsninger. Et godt udgangspunkt for at undgå ulykker er et godt sikkerhedsarbejde og god sikkerhedskultur. Det indebærer et systematisk arbejde med virksomhedens sikkerhed og betyder fx, at I har en strategi med klare mål for sikkerhedsniveauet, samt at I ledelsesmæssigt sikrer, at alle medarbejdere kender strategien og målene - og arbejder efter at opfylde dem i det daglige arbejde.
     
    Inden for færdiggørelse af byggeri kan især følgende forhold medvirke til at skabe et sikkert arbejdsmiljø:

    Planlægning af arbejdet
    Organiser arbejdet, så de farlige situationer slet ikke opstår, og sørg for, at der er tid nok til at udføre opgaven. En risikovurdering af arbejdsopgaven gør det tydeligt, hvilke tiltag der er nødvendige - fx rækværk på arbejdsstedet eller brug af personløftere i stedet for stiger eller stilladser, gode lysforhold eller valg af egnede tekniske hjælpemidler.

    Grundig instruktion og lovpligtige uddannelser
    Motiver medarbejderne til en sikker adfærd på arbejdspladsen. Gør sikkerhed til en vigtig del af en professionel hverdag ved fx at give medarbejderne en grundig instruktion i det arbejde, de skal udføre. Sørg for, at I har de relevante lovpligtige uddannelser til fx kørsel med teleskoplæssere, truck samt betjening af kran.

    Brugsanvisninger
    Sørg for, at alle bruger de tekniske hjælpemidler korrekt - fx at der bruges beskyttelse på maskiner, og at stiger bruges med den korrekte hældning. Alle maskiner og tekniske hjælpemidler leveres med en brugsanvisning, der fortæller, hvordan de skal bruges og vedligeholdes. Følg altid disse anvisninger, og vær sikker på, at alle sikkerhedsforanstaltninger bliver fulgt.

    God orden på arbejdspladsen
    Lav faste rutiner for oprydning og rengøring på alle områder - herunder må der fx ikke ligge genstande eller stå materialer på færdsels- og transportveje.

    Undersøg ulykker
    I kan lære meget af de ulykker, der allerede er sket. Derfor er det vigtigt, at I får en fast rutine for at undersøge ulykker - og situationer, der kunne have ført til en ulykke. Det kan I bruge til at lave forholdsregler, så ulykkerne ikke sker eller gentager sig.
     
    Ledelsen og medarbejderne skal tale om, hvor der i det daglige er risici for ulykker, og sætte rammer for, at arbejdet kan udføres på en sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde. På den måde gør I sikkerhed til den professionelle måde at arbejde på.

    Mere viden om risiko for ulykker

    Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger m.v. om bl.a. stiger, stilladser, nedstyrtningsfare, transportable personløftere, maskiner og maskinanlæg, virksomhedernes samarbejde om sikkerhed og sundhed samt forskellige materialer om forebyggelse af arbejdsulykker på adressen www.at.dk/maler.

    Her kan I desuden finde 30 konkrete metoder til arbejdet med god sikkerhedskultur.

    I kan også finde de materialer, som BAR Bygge & Anlæg har udarbejdet om forebyggelse af arbejdsulykker. 

    Støj

    Støj kan ødelægge hørelsen og give stress, forhøjet blodtryk, træthed m.v. Samtidig kan for meget støj nedsætte jeres koncentration, så der lettere opstår ulykker, og fejlprocenten stiger.
     
    Med en høreskade følger ofte sygdommen tinnitus, som er ringen eller susen for ørerne. Tinnitus kan være der i perioder eller hele tiden. Det er ofte en stor psykisk belastning for den person, der får sygdommen.

    Find jeres problemer  

    Når I skal finde ud af, om I har støjproblemer, skal I særligt være opmærksomme på, hvor høj støjen er, hvor længe I er udsat for den, og om der er kort, kraftig støj (impulsstøj).

    Vedvarende støj  
    Hvis I er udsat for høj støj på jeres arbejdsplads, kan det være høreskadende. Støjen er for høj, når I på ½-1 meters afstand skal råbe til en anden person for at blive forstået. Støjen kan være høreskadende, både når meget støjende maskiner bruges i kort tid, og mindre støjende maskiner bruges i længere tid.

    Meget støjende maskiner og processer kan være slagboremaskiner, vinkelslibere, rillefræsere, gevindskæremaskiner og gassvejsning.

    De mest støjende processer er sandblæsning, gulvafhøvling, maskinel afrivning af gammel gulvbelægning og brug af vinkelslibere, rillefræsning, slagboremaskiner, rundsave og sømpistoler. Maskiner, der bruges til gulvafhøvling, har et meget højt støjniveau. Støjen forværres, hvis arbejdet foregår i rum med hårde overflader. Også brug af fx slibeværktøj og sprøjtepistoler i forbindelse med malearbejde giver kraftig støj.

    Kort, kraftig støj (impulsstøj)
    Støj er mere skadelig, hvis der er kort, kraftig støj (impulsstøj). Det kan fx være støj fra slagboremaskiner eller sømpistoler.

    Rummets akustik Generende efterklang i rummet er et tegn på dårlig akustik, fx hvis det runger, når du klapper i hænderne.   

    Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

    I skal som minimum overholde lovgivningens grænseværdi for støjbelastning på 85 dB(A) og grænseværdien for impulser på 137 dB(C). Herudover skal unødig (generende) støj dæmpes.
     
    Når I skal gøre noget ved støjen, kan I tænke på:

    Planlægning
    Tilrettelæg arbejdet, så færrest muligt udsættes for støjen. Sørg for, at den enkelte udsættes kortest muligt for støjen. Undgå arbejde på byggepladser eller arbejdssteder, hvor andre udfører støjende arbejde.

    Støjdæmpning ved kilden
    Indkøb de mest støjsvage maskiner på markedet. Maskinens støjniveau skal fremgå af leverandørens brugsanvisning, hvis den støjer over 70 dB(A).

    Lav støjindkapsling af støjende maskiner. Sørg for at vedligeholde maskinerne godt. Anbring fx pumpen til sprøjtepistoler udendørs eller i et andet rum. Afskærm med fx flytbare vægge af støjdæmpende materiale.

    Rummets akustik
    Normalt kan man ikke sætte støjabsorberende materiale op på byggepladser. Men I kan sætte lydabsorberende materiale op på egne værksteder, hvis akustikken er dårlig der.

    Høreværn
    I skal altid bruge egnet høreværn, hvis støjen er for høj og ikke kan dæmpes på anden måde.

    Mere viden om støj

    Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger m.v. om støj, akustik i arbejdsrum, måling af støj og høreværn på adressen www.at.dk/maler.
    Her kan I også finde de materialer, som BAR Bygge & Anlæg og Industriens Branchearbejdsmiljøråd har udarbejdet om støj.

    Ergonomisk arbejdsmiljø

    Et godt ergonomisk arbejdsmiljø kan medvirke til, at I ikke får ondt i knæ, arme, nakke, skuldre og ryg.
     
    Hvis I løfter, trækker eller skubber tunge ting eller arbejder i dårlige arbejdsstillinger eller i små rum, kan I risikere at få ondt i knæ, ryg, skuldre eller arme. Ondt i skuldre, nakke og arme kan også hænge sammen med ensidigt arbejde med håndværktøj, især når I arbejder i dårlige arbejdsstillinger, arbejder længe eller er udsat for vibrationer.   

    Find jeres problemer

    Når I skal finde ud af, om jeres ergonomiske arbejdsmiljø er i orden, skal I særligt være opmærksomme på følgende:

    Tunge løft
    I kan have tunge eller akavede løft, hvis I håndterer og flytter fx ruder, gulvbelægning, sandsække, gulvslibemaskiner på trapper, spande med maling eller lim, radiatorer, værktøj, hårde hvidevarer, lamper, armaturer, varmtvandsbeholdere og isoleringspakker.
     
    Løftene bliver mere belastende, hvis I udfører dem med strakte arme, hvis I løfter over skulderhøjde eller under knæhøjde, hvis ryggen er bøjet eller vredet under selve løftet, eller hvis det, der løftes, er uhåndterligt, fx glat eller stort. Hvis I på grund af pladsmangel ikke kan løfte i gode arbejdsstillinger, kan dette også være en forværrende faktor.
     
    Mange gentagne løft eller løft af mange kilo over en dag, fx løft af kabelruller, udgør også en risiko for skader på kroppen.
     
    Tunge løft kan også give risiko for ulykker.

    Belastende træk og skub
    I kan have belastende træk og skub ved fx transport af plader, kabler, hårde hvidevarer, varmtvandsbeholdere og isoleringspakker eller ruller med gulvbelægning. Belastningerne ved træk og skub bliver større på ujævnt underlag, hvis I bruger materiel med for små hjul eller uhensigtsmæssigt placerede greb.

    Belastende arbejdsstillinger og -bevægelser
    Forskellige dele af kroppen belastes ved forskellige arbejdsopgaver. Risikoen for smerter stiger, jo længere og jo hårdere I arbejder i de dårlige arbejdsstillinger.
     
    Skuldrene belastes, hvis I arbejder med armene løftede eller hænderne langt fra kroppen. Det kan fx være, fordi I arbejder i uhensigtsmæssige arbejdshøjder, eller I udfører arbejde over hovedhøjde, eller I ikke kan komme tæt på arbejdsfeltet, fx ved nedhængende installationer eller ved brug af girafsliber til slibning af lofter og vægge.  
     
    Ryggen eller nakken belastes, hvis I bøjer eller drejer ryggen og nakken mange gange eller i længere tid, fx hvis I arbejder på gulvet eller ved fodpaneler.
     
    Hænder og arme belastes, hvis I skal holde værktøj eller emner i hånden, eller hvis I vrider og drejer i håndleddet, fx med skruetrækker, borehammer, girafsliber eller ved sandblæsning. Arbejdet er særligt belastende, når det samtidig kræver kraft, eller der er vibrationer fra værktøj. Arbejde i små rum som fx krybekældre og udgravninger begrænser bevægelsesfriheden. Arbejde over hovedhøjde på fx skråvægge og lofter samt arbejde i fodhøjde er særligt belastende.

    Fysisk anstrengende arbejde
    Har I fysisk anstrengende arbejde, stiger pulsen, og I trækker vejret hurtigere. Det er godt, hvis det er i kort tid, men hvis det er en stor del af jeres daglige arbejde, risikerer I nedslidning på længere sigt. Fysisk anstrengende arbejde ses fx ved kontinuerlig håndtering af emner og ved op- og nedstigning af trapper, stiger og fra master og brønde.

    Ensidigt, belastende arbejde
    Arbejder I størstedelen af arbejdsdagen med fastlåste arbejdsstillinger, har I ensidigt, belastende arbejde, fx stående på stillads, stige eller sammenkrøbet i ingeniørgange. Eller hvis I arbejder med samme redskab som fx skruetrækker eller malerrulle, eller med ensartede bevægelser, har I ligeledes ensidigt, belastende arbejde.  
     

    Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

    I kan få et godt ergonomisk arbejdsmiljø ved at sørge for   
    • at bruge egnede tekniske hjælpemidler, når I har tungt arbejde
    • at planlægge og tilrettelægge arbejdet, så det er muligt at bruge hjælpemidlerne
    • at sikre gode pladsforhold, stabilt plant underlag og god belysning
    • at ensidigt, belastende arbejde bliver afbrudt af andet arbejde eller af pauser
    • at arbejdspladsen er tilpasset den enkelte medarbejder
    • at alle er instrueret og oplært i at bruge de rigtige hjælpemidler og arbejdsmetoder
    • at der er afsat tid nok til arbejdet.
    Løft, træk og skub
    Brug egnede tekniske hjælpemidler til at løfte, trække og skubbe. Det kan fx være kraner, lifte, transportører, trappekravlere, elektriske løftevogne og pallevogne. Det er vigtigt, at arbejdet er planlagt og tilrettelagt, så I ikke kommer til at flytte på tingene flere gange end højst nødvendigt.

    I skal sikre jer, at færdselsvejene er ryddet og plane og fri for ujævnheder som fx huller eller trin.
     
    Belastende arbejdsstillinger og -bevægelser
    I kan undgå dårlige arbejdsstillinger ved at sikre gode pladsforhold og ved at bruge hensigtsmæssigt udstyr. Undgå fejlindkøb, undersøg hvad I har brug for, og skriv en liste med krav, inden I køber nyt udstyr og inventar, fx til arbejdsrum i bil. Det er en god idé at have en fast procedure, så I er sikre på, at udstyret altid er vedligeholdt og i orden.
     
    Brug redskaber og udstyr, så arbejde under knæhøjde og over skulderhøjde begrænses mest muligt. Gode lys- og synsforhold har også betydning for arbejdsstillingen.

    Fysisk anstrengende arbejde
    Planlæg arbejdet, så I veksler mellem fysisk anstrengende arbejde og lettere opgaver, eller der indlægges pauser. Arbejder I længe med flytning af emner, kan tekniske hjælpemidler og nye arbejdsmetoder også løse problemet, fx transport af radiatorer med lift til indtagning via altan eller vindue.
     
    Ensidigt, belastende arbejde
    Problemer med ensidigt, belastende arbejde kan I fx løse, ved at I tilrettelægger arbejdet med passende variation i opgaverne eller pauser. Det er vigtigt, at det tekniske udstyr er i orden, så I kan arbejde i hensigtsmæssige arbejdsstillinger og -bevægelser uden for store kraftkrav. Det psykiske arbejdsmiljø har også indflydelse på, hvor hårdt arbejdet opleves.

    Mere viden om ergonomisk arbejdsmiljø

    Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger om bl.a. løft, træk og skub, ensidigt, belastende og ensidigt, gentaget arbejde samt arbejdsstillinger og -bevægelser på adressen www.at.dk/maler.

    Her kan I også finde At-vejledningen om arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær, der kan være en hjælp til at finde frem til de arbejdsprocesser, der kan indebære risiko for muskel- og skeletbesvær.
     
    I kan også finde de materialer, som BAR Bygge & Anlæg har udarbejdet om ergonomisk arbejdsmiljø.

    Psykisk arbejdsmiljø

    Et dårligt psykisk arbejdsmiljø kan bl.a. give stress og udbrændthed. Fysiske symptomer kan være hjertebanken, muskelspændinger og hovedpine. Psykiske symptomer kan være hukommelses- og koncentrationsproblemer, nervøsitet, tristhed og træthed. Søvnproblemer og misbrug kan også være tegn på stress.
     
    Et dårligt psykisk arbejdsmiljø resulterer ofte i højt sygefravær, lav produktivitet, konflikter og hyppig udskiftning blandt personalet.
     
    På længere sigt kan et dårligt psykisk arbejdsmiljø bl.a. føre til depression og hjerte-karsygdomme.

    Find jeres problemer

    I skal være opmærksomme på, at når I vurderer det psykiske arbejdsmiljø, skal I se på helheden. Vurder fx, om kravene er for høje i forhold til indflydelsen og den sociale støtte. Når I skal finde ud af, om I har problemer i det psykiske arbejdsmiljø, skal I særligt være opmærksomme på følgende punkter:

    Stor arbejdsmængde, tidspres og tempoarbejde
    Problemer med stor arbejdsmængde og tidspres kan opstå, når der er indgået kontrakter med så stramme tidsplaner for arbejdet, at der ikke er tid til uforudsete opgaver. Malere kan fx som sidste led i entreprisen blive udsat for stort tidspres, hvis andre håndværkere har overskredet deres tidsfrister eller har sjusket med deres arbejde.

    Tidspres kan også opstå ved uforudsete opgaver.
     
    I forbindelse med tidspres vil der ofte være modstridende krav i arbejdet. Dette er fx tilfældet, når der stilles høje krav til kvaliteten af arbejdet, samtidig med at arbejdstempoet skal være højt for at opfylde kontrakten. Årsagen til modstridende krav kan også være, at andre håndværkere eller projektet gør det svært at udføre arbejdet tilfredsstillende.
     
    Problemet med stor arbejdsmængde og tidspres kan medføre længerevarende perioder med meget overarbejde, inddragelse af aftener og weekends for at nå arbejdsopgaverne.

    Ringe indflydelse på eget arbejde
    Problemer med ringe indflydelse på eget arbejde kan opstå, når I sjældent kan påvirke mængden af arbejde, pauser og arbejdsmetoder. Det kan fx være, når I skal koordinere jeres arbejde med andre håndværkere, når projektet ændres, eller når korte tidsfrister giver ringe mulighed for at vælge de foretrukne arbejdsmetoder.

    Manglende social støtte
    Manglende social støtte kan fx handle om, at I arbejder alene eller i små grupper og ikke taler med mester eller arbejdsleder om, hvor godt I udfører arbejdet. I kan også have uløste konflikter i samarbejdet med andre håndværkere, mester eller entreprenør.

    Mobning og seksuel chikane
    I skal være opmærksomme på, om der er saglige konflikter, som har udviklet sig til personlige angreb, og om der er medarbejdere, som regelmæssigt og over længere tid udsættes for krænkende handlinger, de ikke kan forsvare sig mod. Vær også opmærksomme på, om der forekommer uønskede, krænkende handlinger af seksuel karakter.

    Mangel på information ved væsentlige ændringer
    Det kan være et problem, hvis I ikke får information om vigtige beslutninger, ændringer og fremtidsplaner, fx i forbindelse med store anlægs- eller byggeopgaver, sæsonudsving i opgavemængden eller problemer med levering af materialer.

    Traumatiske hændelser   
    Problemer med alvorlige ulykker eller traumatiske hændelser kan vise sig, hvis den eller de, der har været en del af ulykken eller været vidne hertil, ikke modtager den fornødende efterbearbejdning. Alvorlige ulykker kan ske, hvis I fx arbejder med håndværktøj, hvor der er risiko for stød, eller arbejder med manuel håndtering af store og uhåndterlige materialer. Ubearbejdede traumatiske hændelser kan give alvorlige psykiske problemer.  

    Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

    For at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø er det afgørende,
    • at I fokuserer på nogle få forhold, der kan ændres
    • at arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø er en integreret del af virksomhedens daglige arbejdsgang
    • at I har et tæt samarbejde, fx mellem håndværkere, mester og entreprenør
    • at I også er opmærksomme på forhold, der bidrager positivt til det psykiske arbejdsmiljø, fordi det giver energi til arbejdet og gør det muligt at bevare de positive forhold.
    Psykiske belastninger forebygger I ofte bedst ved en kombination af flere forskellige løsninger, der afhænger af problemernes karakter. I branchen kan følgende forhold medvirke til at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø:

    Tilpasning af arbejdsmængden
    Inddrag medarbejderne forud for indgåelse af kontrakt med henblik på at lave en realistisk tidsplan for arbejdet. Tilpas arbejdsmængden, så I får den ønskede kvalitet med det mandskab, der er til rådighed. Prioriter arbejdsopgaverne og undgå uklare eller modsatrettede krav og lange perioder med stort tidspres. Sørg for god overordnet planlægning og koordinering, så det er muligt at udføre arbejdsopgaverne i en hensigtsmæssig rækkefølge. Det er også vigtigt at sørge for, at der er det udstyr og de råvarer, der er nødvendige for at løse arbejdsopgaverne. Sørg for, at kunder og bygherrer ved, hvornår de kan forvente at få løst opgaverne, og sørg for, at det er indført i kontrakten, under hvilke betingelser kontrakten indgås. Undgå en lønform, der medfører højt arbejdstempo i længere perioder.

    Indflydelse på eget arbejde
    I kan sikre, at medarbejderne har indflydelse på eget arbejde, ved at give mulighed for at veksle mellem tempopræget og mere roligt arbejde. Medarbejderne bør også, så vidt det er muligt, kunne påvirke udformningen og rækkefølgen af de enkelte arbejdsopgaver.

    God faglig og social støtte
    Det er især vigtigt, at kolleger, mester og arbejdsleder giver faglig og social støtte, når I arbejder alene. Giv mulighed for at holde fælles pauser, og sørg for, at det er muligt at få hjælp i arbejdet, fx når I er i tvivl om, hvordan en opgave skal løses, eller når opgaven er for vanskelig at løse alene. I kan også støtte hinanden ved at give konstruktive tilbagemeldinger på arbejdet.

    Mobning og seksuel chikane
    Sørg også for at have en personalepolitik, der fremmer åbenhed og tolerance og forebygger mobning og seksuel chikane. Føler en medarbejder sig dårligt behandlet, er det vigtigt at tage det alvorligt og undgå individualisering af problemet. Det er fx vigtigt, at mester tager klart afstand fra handlinger, der kan forbindes med mobning.

    Informationer om væsentlige ændringer
    For at øge forudsigeligheden er det vigtigt at informere medarbejderne så tidligt som muligt om væsentlige ændringer, fx ændring af bemanding, større udsving i den forventede arbejdsmængde i den nærmeste fremtid eller leveringen af materialer. 

    Kriseberedskab
    Det kan være meget relevant at lave en beredskabsplan for, hvordan I vil håndtere voldsomme ulykker eller dødsfald, så det er klart for ledelse og ansatte, hvordan sådanne oplevelser skal håndteres i virksomheden. Det kan være med til at give tryghed, at personalet ved, hvordan de skal forholde sig, og hvad der skal ske.

    Mere viden om psykisk arbejdsmiljø

    Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger om bl.a. stress, kortlægning af psykisk arbejdsmiljø samt mobning og seksuel chikane på adressen www.at.dk/maler.

    Her kan I også finde de materialer, som BAR Bygge & Anlæg har udarbejdet om psykisk arbejdsmiljø.

    Kemi og støv

    Kemiske stoffer og støv i arbejdsmiljøet kan skade luftvejene, give kræft, skade vores evne til at få sunde børn, give allergi, eller de kan skade nervesystemet. Sygdommene viser sig typisk først efter mange år, og derfor er det vigtigt at forebygge skaderne ved at erstatte de farlige stoffer eller gøre påvirkningerne så små som muligt. 
     
    Støv er et særligt problem i branchen. Støv kommer bl.a. ved rillefræsning, ved slibning og overskæring af rør. Støv er et problem, når der gøres rent, eller når rengøringen er mangelfuld. Andres arbejde kan også være skyld i problemer med støv. Støv kan irritere og udtørre huden. Det kan med tiden medføre eksem.

    Find jeres problemer

    Når I gennemgår jeres arbejdsmiljø for kemi og støv, bør I være særligt opmærksomme på følgende:

    Støv
    Når I skal opsætte el-installationer og vvs-installationer og bruge slagboremaskiner, rillefræsere eller andet slående eller skærende værktøj i betonvægge og lofter, kommer der store mængder kvartsstøv. Når I indånder fint kvartsstøv, kan det give stenlunge og måske lungekræft.
     
    Ved slibe- og rensearbejde udvikles betydelige mængder støv. Slibestøv fra gammel maling kan indeholde zink- og blychromat, som er kræftfremkaldende.
     
    Mineraluldsprodukter kan frigive støv, som virker irriterende på hud, øjne og luftveje, og når I udlægger isolering på gamle lofter, bliver I udsat for støv.
     
    Visse typer glasvæv giver generende støv, når I bearbejder det.
     
    Derudover kan der komme meget støv, når I gør rent.

    Asbest
    Mange produkter, som blev brugt før i tiden, indeholder asbest. Asbest kan frigøres, hvis I borer i loft- og vægbeklædninger, som indeholder asbest, og asbest kan frigøres ved slibning. Ved renovering af kedler, beholdere og rør kan der være asbestholdigt kiselgur. Asbest er kræftfremkaldende ved indånding.

    Organiske opløsningsmidler
    Lakker, malinger og fortyndere samt lime til isolering, alarmmontage og samling af PVC-rør kan indeholde organiske opløsningsmidler, som kan give hjerne- og nerveskader samt luftvejslidelser. Der er risiko for kemisk påvirkning både via hud og luftveje, når I bruger produkterne. Men også ved den efterfølgende tørrings- og hærdningsproces er der risiko for skadelig påvirkning fra opløsningsmidler. Stofferne kan frigives til luften, så I risikerer at indånde dem. Brug af produkter med opløsningsmidler er ikke så udbredt længere, men de bruges stadig ved fx restaureringsarbejde.   

    Epoxyharpikser og isocyanater 
    Bruger I fx epoxyharpikser ved støbning af kabelmuffer eller polyurethanprodukter (isocyanater) ved opskumning af rør, arbejder I med stoffer, som kan give eksem (epoxy) og astma (isocyanater).
     
    Under bearbejdning af færdige emner er der risiko for udsættelse for isocyanater.

    Svejse- og skærerøg Når I svejser eller skærer i metal, dannes en røg, som indeholder gasser og tungmetaller eller andre skadelige stoffer, som kan give kronisk bronkitis, astma og kræft i luftvejene.
     
    Brug faremærkningen og sikkerhedsdatabladet
    I kan finde oplysninger om de kemiske stoffer og produkter på fareetiketten på emballagen og i sikkerhedsdatabladet (leverandørbrugsanvisningen).


    Sundhedsfarlige kemiske stoffer og produkter vil ofte være mærket i forskellige fareklasser, se piktogrammerne. Risikosætningerne på etiketten fortæller om faren, fx ”Kan fremkalde kræft”, ”Kan give allergi ved indånding”, ”Farlig ved hudkontakt” osv.


    kemisymboler.gif

    Der er nye regler der betyder, at faremærkningerne på kemiske stoffer og blandinger (produkter) ændres med nye piktogrammer, og at risikosætningerne (R-sætningerne) bliver til faresætninger (H-sætninger).

    I en overgangsperiode som løber frem til år 2017 kan blandinger være mærket efter både de nye og de gamle regler.

    Nye-faresymboler.png

    Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

    Generelt gælder det om at undgå at blive påvirket af de kemiske stoffer og støv ved at sørge for følgende:

    Få viden om stofferne og produkterne
    For at undgå farlige stoffer og produkter skal I vide, hvor farlige de er. Det gør I ved at
    • finde ud af, hvilke stoffer I bruger på arbejdspladsen, og hvilke der kan dannes ved arbejdsprocesserne, fx træstøv, betonstøv, asbeststøv og svejserøg
    • få oplysninger om, hvor farlige stofferne er, ved at se på faremærkningen og i sikkerhedsdatabladet
    • finde ud af, hvordan I kan blive udsat for de kemiske stoffer og støv, fx om der er tale om indånding af dampe eller hudkontakt. Vurder også, hvor lang tid udsættelsen varer, og hvor ofte I er udsat for den
    • lave en arbejdspladsbrugsanvisning ud fra jeres konkrete brug af kemiske stoffer og af sikkerhedsdatabladet (leverandørbrugsanvisning).
    Udskift farlige produkter
    Udskift farlige produkter og arbejdsmetoder med mindre farlige. Brug altid den mindst farlige arbejdsmetode. Når I undersøger, om I kan erstatte de farlige produkter, kan I bl.a. bruge faremærkning, risiko- og sikkerhedssætninger (efter de gamle regler), eller fare- og sikkerhedssætninger efter de nye regler samt kodenumre til at sammenligne produkterne (blandingerne).

    Indkapsling og udsugning
    Hvis det er nødvendigt at bruge farlige stoffer og arbejdsmetoder, skal I, hvis det er muligt, indkapsle processen. Ellers skal I sørge for, at der er udsugning fra støvende maskiner.

    Sørg for, at særligt forurenende arbejde isoleres, så andre ikke også bliver udsat for det. Køb de bedst sugende maskiner på markedet, og sørg for god vedligeholdelse af maskiner.

    Undgå støv
    Tilrettelæg arbejdet, så færrest muligt udsættes for støvet, og støvsug i stedet for at feje.

    Personlige værnemidler
    Hvis I ikke kan fjerne problemerne på andre måder, skal I sikre jer, at der som en midlertidig løsning bruges egnede personlige værnemidler.

    Mere viden om kemiske påvirkninger

    Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger m.v. om bl.a. arbejde med stoffer og materialer, grænseværdier, arbejdspladsbrugsanvisninger, kræftrisikable stoffer og materialer, produktvalg til bygningsmalearbejde, asbest, epoxyharpikser og isocyanater, trykimprægneret træ, metallisk bly og blyforbindelser, sandblæsning, isoleringsarbejde med mineraluld, svejsning og skæring m.v. i metal samt åndedrætsværn på adressen www.at.dk/maler.

    Her kan I også finde de materialer, som BAR Bygge & Anlæg har udarbejdet om kemiske påvirkninger.

    Hudbelastninger

    Huden beskytter mod skadelige påvirkninger udefra. Bliver huden belastet for meget, så den tørrer ud og ikke kan nå at reparere sig selv, er der øget adgang for fx allergifremkaldende stoffer. Der er også kemiske stoffer, som kan trænge igennem den hele hud og fremkalde eksem. Eksem viser sig ved, at huden bliver tør, rød og kløende. Der kan komme små vandblærer eller væskende revner i huden.

    Find jeres problemer

    Når I skal finde ud af, om jeres arbejde kan belaste huden, skal I være opmærksomme på følgende:

    Hudskadende stoffer
    Støv, opløsningsmidler og andre kemiske stoffer kan skade huden. I branchen bruges også epoxy og isocyanater (polyurethanprodukter), som bl.a. er allergifremkaldende. Endelig kan mange materialer uden faremærkning under særlige forhold også give hudproblemer. Det er fx velkendt, at lang tids hudkontakt med mineralolie kan give eksem. Se eventuelt kapitlet om kemi og støv.

    Vådt arbejde
    Arbejder I med vandtætte beskyttelseshandsker eller med hænderne i fugtigt miljø mere end 1/4 af arbejdstiden (ca. 2 timer), så er der tale om ”vådt arbejde”. En stor del af de arbejdsbetingede eksemer skyldes arbejder med handsker.

    Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

    Uanset om hudbelastningen kommer fra vådt arbejde, arbejde med allergifremkaldende stoffer eller fra støv, som udvikles under arbejdet, gælder det om at reducere udsættelsen mest muligt. Først og fremmest skal I undersøge, om de hudbelastende stoffer og processer kan erstattes af mindre farlige eller stoffer, der ikke er farlige. Kan dette ikke lade sig gøre, skal I undersøge, om processen kan foregå i et lukket system, om der skal etableres procesventilation eller som en sidste udvej, om I skal benytte personlige værnemidler som fx handsker.

    Hvis I arbejder med handsker, skal I være særligt opmærksomme på:

    Hele, rene og tørre handsker
    Det er vigtigt, at de rigtige handsker er til rådighed, og at de bruges rigtigt. Det vil sige, at de er hele, rene og tørre indeni, at I ikke bruger dem længere tid end absolut nødvendigt, og at I bruger underhandsker af bomuld.

    Handsker uden pudder
    Hvis I er nødt til at bruge latexhandsker, så skal de være uden pudder. I kan i mange tilfælde bruge handsker af syntetisk gummi.

    Brug koldt vand
    I bør vaske hænderne i køligt vand og tørre dem godt, og I bør ikke bære armbåndsure eller ringe under arbejdet. Endelig bør I bruge en fed creme i pauser og efter arbejdet. Husk, at cremer ikke kan erstatte handsker.

    Mere viden om hudbelastninger

    Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger m.v. om bl.a. arbejde med stoffer og materialer, grænseværdier, epoxyharpikser og isocyanater samt produktvalg til bygningsmalearbejde på adressen www.at.dk/maler.

    Her kan I også finde de materialer, som BAR Bygge & Anlæg har udarbejdet om hudbelastninger.

    Hånd-arm vibrationer

    I har risiko for at få en vibrationsskade, hvis I udsættes for kraftige hånd-arm vibrationer, fx fra el- og luftdrevet håndværktøj eller fra maskiner, der kører selv og blot føres.

    Det første tegn på en skade er snurrende eller følelsesløse fingre. Efter længere tid risikerer I at få ”hvide fingre”, der viser sig i anfald som hvide, kolde og følelsesløse fingre, når det er koldt. Hvis I ikke kan føle, er det vanskeligt at udføre et arbejde, der stiller krav til finere bevægelser. ”Hvide fingre” gør derfor risikoen for arbejdsulykker større.   

    Find jeres problemer   

    For at finde ud af, om I har problemer med vibrationer, skal I gennemgå hele arbejdspladsen. Bruger I ofte værktøj eller maskiner, hvor vibrationsstyrken, jf. brugsanvisningen, er større end 2,5 m/s2, bør I lave en nærmere undersøgelse. Risikoen for skader afhænger både af vibrationernes styrke, og hvor længe påvirkningen varer. Derfor kan der være problemer med at arbejde med vibrerende værktøj, både hvis I arbejder i kort tid med kraftigt vibrerende værktøj, og hvis I arbejder i længere tid med mindre vibrerende værktøj. Der er større risiko for skader, hvis I arbejder med dårligt vedligeholdt og slidt værktøj.

    Det vibrerende værktøj er fx gulvafhøvlingsmaskiner, gulvslibere, ryste- og tallerkenpudsere, sømpistoler, mejsel- eller borehamre, slagboremaskiner, vinkelslibere, rillefræsere og vibrerende og roterende slibeværktøj. Noget af værktøjet er to-håndsbetjent, så begge hænder påvirkes.  
     

    Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

    Er I i tvivl, om I har problemer med vibrationer, bør I få lavet målinger eller vurderinger, der kan afklare, om I har risiko for skader.

    I skal overholde lovgivningens aktionsværdi på 2,5 m/s2, hvor det er muligt. Grænseværdien på 5 m/s2 må under ingen omstændigheder overskrides.

    Når I skal gøre noget ved vibrationerne, kan I tænke på følgende:

    Handlingsplan
    Sørg for, at der bliver udarbejdet en handlingsplan, der sigter mod at udsætte medarbejderne mindst muligt for vibrationer. Planlæg også arbejdet, så den enkelte medarbejder udsættes mindst muligt. Efterse håndværktøj i en fast rutine.

    Vibrationssvage processer og værktøj
    Indfør vibrationssvage arbejdsprocesser og værktøj, og vurder, om påvirkningstiden bør være kortere.

    Det håndværktøj, I allerede har købt, er svært at forbedre. Køb derfor vibrationssvagt værktøj. Leverandørens brugsanvisning skal oplyse om vibrationer. Brug "nippelklipper" i stedet for vinkelsliber ved fx afkortning af ventilationsrør, -kanaler og kabelbakker. Brug diamantboring eller -skæring i stedet for hugning med mejselhammer.

    Hjælpemidler til ophængning
    Der findes forskellige tekniske hjælpemidler til ophængning af håndværktøj, så man kun skal styre dem med et let greb. Det nedsætter risikoen for vibrationsskader. Det kan fx være støtteben, stativer ved boring i loft og forskellige former for taljer.

    Håndtag og handsker Vælg værktøj med vibrationsisolerende håndtag. Handsker kan dæmpe højfrekvente vibrationer. De vil dog sjældent reducere risikoen for at få "hvide fingre" væsentligt. Håndteringen bliver derimod vanskeligere, når man arbejder med handsker.

    Mere viden om hånd-arm vibrationer

    I kan læse mere i At-vejledningen om hånd-arm vibrationer på adressen www.at.dk/maler

    Unge, gravide og ammende

    Gravide og ammende kvinder samt unge er særligt udsatte grupper. I skal derfor være særligt opmærksomme, hvis I har medarbejdere fra disse to grupper.

    Unge

    I skal have særlig fokus på de unge ansatte, fordi de påvirkes lettere end deres ældre kolleger af de belastninger og risici, der er på arbejdspladsen. Derfor er instruktion særlig vigtig for unge, så dårlige vaner ikke gives videre.

    Unge under 18 år er omfattet af de samme arbejdsmiljøregler som alle andre, der arbejder for en arbejdsgiver. Derudover gælder en række særlige regler for unge under 18 år. For 15-17-årige er der en liste over, hvad de ikke må arbejde med. For de 13-14-årige er der en liste over, hvad de må arbejde med. Unge under 13 år må som udgangspunkt ikke arbejde for en arbejdsgiver.

    Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger om unges arbejde på adressen www.at.dk/maler.

    Gravide og ammende

    Som arbejdsgiver skal du sørge for, at en ansat, der er gravid eller ammer, ikke bliver udsat for påvirkninger, der kan indebære en fare for graviditet eller amning. Når I bliver opmærksomme på, at en ansat er gravid eller ammer, skal APV’en indeholde en vurdering af, om der er en risiko.

    Vi anbefaler, at I på forhånd sørger for, at jeres APV indeholder en vurdering af, om gravide eller ammende kan blive udsat for påvirkninger, der indebærer en fare for fosteret eller det nyfødte barn.

    I kan læse mere i At-vejledning om gravides og ammendes arbejdsmiljø på adressen www.at.dk/maler.