Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 
Tilføj

Anlægsarbejde - Arbejdsmiljøvejviser

Arbejdsmiljøvejviser nr. 1
2009 - elektronisk version

Velkommen til arbejdsmiljøvejviseren

Arbejdsmiljøvejviseren omhandler følgende arbejdsfunktioner ved anlægsarbejde:

  • Byggepladsindretning
  • Opsætning af afmærknings- og afspærringsmateriel mv. til sikring mod påkørsel og nedstyrtning
  • Prøvetagning af jordforhold og afsætning af byggeri
  • Jordarbejde - udgravning, fjernelse af muldlag, bortkørsel af materialer
  • Udlægning og tilkørsel af grus, skærver mv.
  • Udlægning asfalt og afstribning
  • Opsætning af autoværn og skilte
  • Håndtering af kabler, rør, togskinner, spuns, brøndringe mv.
  • Lægning af fliser, belægningssten brosten m.m.
  • Sætning af kantsten
  • Opstilling af forskallingsforme til udstøbning af beton
  • Udstøbning af beton
  • Nedlægning af kloakrør.

Vejviseren er især rettet til de ledere og medarbejdere, der arbejder med arbejdsmiljø eller har ansvar for det. Men den kan bruges af alle, der interesserer sig for arbejdsmiljø.

Et redskab til et bedre arbejdsmiljø

Vi håber, at arbejdsmiljøvejviseren kan blive et godt redskab til et bedre arbejdsmiljø og til at arbejde med jeres arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder med ansatte har pligt til at lave en arbejdspladsvurdering. I kan bruge vejviseren til at få et overblik over de typiske problemer i jeres branche - og til at få forslag til, hvordan I løser de typiske problemer. Det er også de problemer, som Arbejdstilsynet fokuserer på, når vi kommer på besøg hos jer.  

Hvad er et godt arbejdsmiljø?

Et naturligt emne for en arbejdspladsvurdering er at se på, hvad et godt arbejdsmiljø er på jeres arbejdsplads. Det kan fx dreje sig om ikke at få hudeksem eller at blive langvarigt stresset af arbejdet. Afhængigt af fag og branche kan det gode arbejdsmiljø dog være forskelligt fra sted til sted.

Det betyder også, at der på nogle virksomheder kan være andre vigtige arbejdsmiljøproblemer end dem, der er nævnt her. De problemer skal I naturligvis også arbejde med - både i det daglige arbejde og når I laver APV. Samtidig skal I være opmærksomme på, at ét arbejdsmiljøproblem kan påvirke et andet arbejdsmiljøproblem. Et dårligt psykisk arbejdsmiljø eller tidspres kan fx øge risikoen for at få muskel- og skeletbesvær.

Kom godt i gang med arbejdsmiljøvejviseren

I vejviseren kan I læse om de generelle arbejdsmiljøproblemer, der kan være i jeres branche. Samtidig giver vi gode råd om, hvordan I kan løse problemerne. Vi fortæller jer også, hvor I kan finde mere viden og inspiration. Så er det nemt at komme i gang med at se på arbejdsmiljøet.

Husk asbestregistreringen

Der er asbest i mange bygninger, fx i lofts- og vægbeklædninger. Det er arbejdsgiverens pligt at registrere, hvis der er beskadiget asbestholdigt materiale i en bygning, som virksomheden bruger erhvervsmæssigt. Asbesten skal fjernes, indkapsles eller forsegles. Det er derudover arbejdsgiverens pligt at give egne eller udefra kommende håndværkere en oversigt over, hvor de asbestholdige materialer er. Det skal ske, før en reparation eller en ændring af bygningen bliver sat i gang.

Andre relevante arbejdsmiljøvejvisere

Arbejdstilsynet har udarbejdet en serie af arbejdsmiljøvejvisere. For enkelte arbejdsområder kan I derfor have behov for at se i andre arbejdsmiljøvejvisere:

Her kan I få mere at vide

Vi har samlet de vigtigste regler og informationsmaterialer for branchen på branchesiden for anlægsarbejde.

Arbejdspladsvurdering, APV

APV-arbejdet starter med, at I skaffer jer et overblik over, hvordan arbejdsmiljøet er i alle dele af virksomheden. Hvis det viser sig, at I har problemer med arbejdsmiljøet, skal I derefter finde ud af, hvordan I løser problemerne. I skal også finde ud af, hvem der har ansvaret for, at de bliver løst, og hvornår I skal følge op på, om problemerne er blevet løst.

I bestemmer selv, hvordan I vil gribe APV-arbejdet an. Det vil sige, at I kan vælge den metode, som passer bedst til jeres virksomhed. Det er dog et krav, at APV'en er skriftlig - på papir eller i elektronisk form. Det er nemlig vigtigt, at APV'en er tilgængelig og synlig for både medarbejdere og ledelse.

Det er også et krav, at arbejdsmiljøorganisationen deltager i hele APV-processen. Det gælder både planlægning, gennemførelse, opfølgning og revision af APV'en. Arbejdsmiljøorganisationen skal dokumentere sin deltagelse ved at underskrive APV'en. I små virksomheder, hvor der ikke er krav om en arbejdsmiljøorganisation, skal medarbejderne deltage i APV-arbejdet på samme måde.

Uanset hvilken metode I vælger for jeres APV-proces, skal APV’en indeholde disse fem faser:

Identifikation og kortlægning

Start med at identificere og kortlægge arbejdsmiljøforholdene i alle dele af virksomheden. Det kan I fx gøre ved at holde samtaler med medarbejderne eller ved at bruge spørgeskemaer eller tjeklister. Hensigten er, at I får et overblik over, hvilke problemer I eventuelt har, og hvor store de er.

Beskrivelse og vurdering

I skal herefter beskrive og vurdere de arbejdsmiljøproblemer, I eventuelt har konstateret. I skal bl.a. beskrive, hvor store og alvorlige problemerne er. I skal også beskrive de mest hensigtsmæssige løsninger på dem.

Når I beskriver løsningerne, skal I være opmærksomme på,

  • om løsningerne bliver rettet mod kilden til problemet
  • om problemet helt kan forhindres
  • om det, der er farligt, kan udskiftes med noget, der er ufarligt eller mindre farligt
  • om medarbejderne bliver uddannet og instrueret, som de skal.

Inddragelse af sygefravær

I skal også se på virksomhedens sygefravær og vurdere, om der er forhold i arbejdsmiljøet, der har betydning for sygefraværet. Det er altså ikke selve sygefraværet, I skal tage stilling til, men arbejdsmiljøets indvirkning på sygefraværet.

Det er ikke afgørende, hvornår I inddrager sygefraværet i processen. Hvis I finder arbejdsmiljøproblemer, der kan medvirke til sygefraværet, skal I tage dem med, når I prioriterer og udarbejder handlingsplan.

Prioritering og handlingsplan

Herefter skal I udarbejde en handlingsplan for de problemer med arbejdsmiljøet, som I ikke kan løse med det samme. Handlingsplanen bliver på den måde en plan for, hvad I skal gøre, og hvornår I skal gøre det.

Det skal stå i planen, i hvilken rækkefølge I vil prioritere at løse problemerne, og hvem der har ansvaret for, at det sker.

Det er vigtigt, at I gennemarbejder handlingsplanen omhyggeligt. På den måde kan I sikre jer, at jeres mål og tidsplaner bliver så realistiske som muligt.

Opfølgning på handlingsplan

Til sidst skal I udarbejde retningslinjer for, hvordan I vil følge op på handlingsplanen. Det betyder bl.a., at I skal fastlægge, hvornår og hvordan I skal afgøre, om ændringerne har virket. I skal også beslutte, hvor ofte der er behov for at ændre eller justere APV’en.

 
APV2009.gif

Revision af APV'en
I skal revidere jeres APV, når der sker ændringer i arbejdet eller i den måde, I arbejder på, hvis det har betydning for arbejdsmiljøet. Det kan også være nødvendigt at justere APV'en, hvis I får ny viden eller nye erfaringer. Sker der fx en arbejdsulykke, og det viser sig, at der var forhold i arbejdsmiljøet, der havde betydning for ulykken, kan det være nødvendigt at justere APV’en.

APV'en skal under alle omstændigheder revideres mindst hvert tredje år. Det gælder også, hvis I har justeret APV'en i den mellemliggende periode. De områder i APV'en, som er blevet justeret, skal dog først revideres igen efter tre år - medmindre der igen sker ændringer, der har betydning for arbejdsmiljøet.

Rådgivning og gode ideer
Hvis I ikke selv har den fornødne indsigt til at udarbejde APV’en, skal I indhente hjælp fra eksterne rådgivere. Det kan fx være hjælp til at vælge kortlægningsmetode og løsningsforslag eller til at indlede processen. I kan vælge at bruge en af de autoriserede arbejdsmiljørådgivere eller en anden ekstern rådgiver.

Mere viden om arbejdspladsvurdering

I kan læse mere om kravene til udarbejdelse og revision af arbejdspladsvurdering på branchesiden for anlægsarbejde. Her kan I også finde de APV-materialer, som BAR Bygge & Anlæg har udarbejdet, og Arbejdstilsynets APV-tjeklister til mindre virksomheder. APV-tjeklisterne tager udgangspunkt i de arbejdsmiljøforhold, der er typiske for branchen, og indeholder en række spørgsmål om arbejdsmiljøforhold, som I kan bruge til at komme i gang med jeres APV-proces.

Eksempler på arbejde med APV

Entreprenør Michael Hansen APS laver fundamenter og jordarbejde og har 24 ansatte. Arbejdsmiljørepræsentanten blev bedt om at gå i spidsen i arbejdet med APV og brugte Arbejdstilsynets tjeklister til at gennemgå virksomhedens arbejdsmiljø. Michael Hansen og arbejdsmiljørepræsentanten satte sig derefter sammen og lavede en prioriteret liste. Det diskuterede de på et medarbejdermøde. De har nu gennemført flere forbedringer, og flere er på vej. Virksomheden oplever nu, at flere medarbejdere bliver i firmaet i længere tid, og at de derfor ikke så ofte skal oplære nye medarbejdere. De fik fx købt høreværn til alle, og nogle af de gamle maskiner er byttet ud med nogle, som støjer mindre.

Rørsmeden APS , som ligger på landet, har haft problemer med at holde på folk og få nye til. Derfor begyndte de at holde møder med medarbejderne og fik lavet en APV og en prioriteret liste med ting, som skulle forbedres. Firmaets arbejdsopgaver indebærer meget støj og støv og problemer med kulde i vinterhalvåret. Ud over, at medarbejderne oplever en større arbejdsglæde ved at blive tage med på råd, har firmaet indkøbt godt arbejdstøj og flere personlige værnemidler.

Sygefravær

Et sikkert og sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø forebygger sygefravær. Derfor er I allerede godt i gang med at forebygge sygefravær, når I gennemgår de arbejdsmiljøproblemer, der er beskrevet i denne vejviser. Som virksomhed er I forpligtet til at inddrage sygefravær, når I laver jeres APV. Det skal I gøre for at kunne vurdere, om der er forhold i jeres arbejdsmiljø, der kan have betydning for sygefraværet. Dette afsnit beskriver nogle redskaber, som I kan bruge og blive inspireret af, hvis I ønsker at udvide APV-arbejdet og arbejde videre med at nedbringe og forebygge sygefravær på jeres virksomhed.

Sygefravær på jeres arbejdsplads

Nogle emner kan være svære at tale om, det gælder bl.a. sygefravær. Derfor er det generelt vigtigt, at I får skabt en åben og tillidsfuld kultur på jeres virksomhed. Når I skal finde ud af, om I har problemer med sygefravær på jeres arbejdsplads, findes der forskellige redskaber, I kan bruge, fx:

Sygefraværsstatistik
I kan bruge en statistik over sygefraværet på jeres virksomhed til at danne jer et overblik. Statistikken kan give et billede af, hvordan sygefraværet fordeler sig, om det stiger/falder, eller om der er afdelinger eller jobfunktioner med særlig højt eller lavt sygefravær. Statistikken kan dog ikke bruges til at forklare, hvorfor sygefraværet ser ud, som det gør. Her bliver I nødt til at se på de enkelte afdelinger/jobfunktioner og deres konkrete arbejdsmiljøforhold. På den måde kan I finde frem til, hvordan I bedst kan forebygge de forhold, der fører til sygefravær.

Sygefraværs- og fastholdelsespolitik
Officielle sygefraværs- og fastholdelsespolitikker kan være med til at skabe en åben og tillidsfuld kultur. De er nemlig med til at sikre, at både ledelse og medarbejdere ved, hvordan virksomheden forholder sig til fx helbredsproblemer, sygemelding og langvarigt sygefravær, og hvordan de skal agere. Når I udarbejder sygefraværs- og fastholdelsespolitikker, kan drøftelserne være med til at vise, om I har problemer med sygefravær. Sygefraværs- og fastholdelsespolitikker er desuden vigtige, når I vil arbejde videre med at nedbringe sygefraværet.

Sådan arbejder I videre med at nedbringe sygefraværet

Erfaringer viser, at der er størst succes med indsatser mod sygefravær, hvis I inddrager både arbejdsmiljømæssige, sundhedsmæssige, psykologiske og sociale aspekter. Ofte er det en fordel at kombinere generelle arbejdsmiljøindsatser med individuelle løsninger, fx tilpasning af arbejdet.

Fastholdelse på eller tilbagevenden til arbejdspladsen
Hvis en medarbejder har eller er begyndt at få helbredsproblemer, er det vigtigt at tage stilling til, hvad der skal til for at fastholde ham/hende. Ofte er det nemlig bedst for en medarbejder med helbredsproblemer at bevare en tilknytning til arbejdspladsen og undgå langvarig sygemelding. I kan hjælpe en medarbejder med helbredsproblemer eller begyndende helbredsproblemer på forskellige måder. De fleste tiltag kan også gøre det lettere for en medarbejder med længerevarende sygefravær at komme hurtigere tilbage. Tiltagene er med til at sikre, at medarbejderen kan komme tilbage til arbejdet på det rigtige tidspunkt og på den rigtige måde. Eksempler er at tale med medarbejderen om, hvordan arbejdet kan tilpasses, eller holde fælles møder med den sygemeldte, kommunen og evt. en læge om de forskellige muligheder, der er fx for at komme tilbage til arbejdet på særlige vilkår. Det er en god idé, hvis I kan etablere kontakt mellem de personer og instanser, som har indsigt i den sygemeldte medarbejders situation.

Det er vigtigt, at både ledere og kolleger accepterer og har forståelse for de medarbejdere, der kommer tilbage på særlige vilkår. Særlige vilkår kan være at genoptage arbejdet delvist, med reduceret arbejdskraft eller starte med andre arbejdsopgaver.

Tilpasninger af arbejdet
Tilpasning af arbejdet drejer sig om, at ledelse og medarbejder, evt. med hjælp fra en arbejdsmiljørådgiver, finder ud af at tilpasse arbejdet, så det passer til, hvad medarbejderen kan. Det kan nemlig gøre det muligt at gå på arbejde på trods af helbredsproblemer. En læge kan evt. hjælpe med at vurdere, om medarbejderen kan tåle et bestemt arbejde. Eksempler på tilpasning af arbejdet:
  • Ansatte med ondt i fx hofter, knæ eller ryg vil ofte kunne udføre lettere arbejde fra en velindrettet siddeplads, fx i en selvkørende maskine eller et teknisk hjælpemiddel som gaffeltruck eller bobcat. Det kan være nødvendigt at få maskinen indrettet på et specialværksted, hvor den tilpasses den ansattes behov. Det kan også være at sidde og udføre samlearbejde ved et arbejdsbord.
  • Tilrettelæggelse af arbejdsdagen, så der er færre krav, fx mulighed for at arbejde langsommere, tage flere pauser, gå tidligere hjem eller varetage mindre tunge opgaver som kontakt med kunder, pakke, forberede og klargøre hjemme på værkstedet.

Trivsel og sundhedsfremme forebygger sygefravær
Hvis medarbejderne trives og har det godt fysisk og psykisk, er det med til at forebygge sygefravær. Trivsel på arbejdet handler fx om tilfredshed, udvikling og glæde ved at gå på arbejde. Sygefravær kan derfor også forebygges, hvis der er en god dialog på arbejdspladsen, fokus på balance mellem privatliv og arbejdsliv, indflydelse samt plads til sociale relationer. Sygefravær kan også forebygges gennem en sund livsstil, hvor man prøver at undgå fx rygning, overvægt eller manglende fysisk aktivitet. Fysisk aktivitet er sundt både for krop og psyke og kan derfor være med til at styrke medarbejdernes generelle helbredstilstand. En sund livsstil kan også gøre det muligt at komme hurtigere tilbage til arbejdspladsen. I kan hjælpe jeres medarbejdere ved at skabe rammer, der gør det lettere at træffe sunde valg. Det kan fx være at supplere jeres lovpligtige rygepolitik med rygestopkurser, muligheder for at dyrke motion, pausegymnastik og sund mad i kantinen. Det er vigtigt, at aktiviteterne tilrettelægges som frivillige tilbud.

Uddannelse af ledelsen
For at alt dette kan fungere, er det vigtigt, at jeres ledere er klædt på til at varetage de forskellige opgaver. Det gælder både generelt i forhold til at fremme trivslen og specifikt i forhold til dialog med sygemeldte eller tilbagevendte medarbejdere.

Mere viden om sygefravær

Her kan du læse mere om sygefravær: Videncenter for Arbejdsmiljø og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Risiko for ulykker

Ulykker kan have alvorlige konsekvenser som sygefravær, erhvervsevnetab og varige mén. Risikoen for en ulykke afhænger af de enkelte situationer og er ikke nødvendigvis til stede hele tiden. I kan gøre meget for at undgå ulykker ved at holde orden og have gode procedurer, gode tekniske løsninger, god adfærd og god ledelse.

Find jeres problemer

Når I skal finde ud af, om I har risiko for ulykker, skal I vurdere følgende:

Manuel håndtering
Risiko for ulykker ved manuel håndtering kan fx opstå, hvis I mangler egnede hjælpemidler til at flytte tunge ting som fx fliser, kantsten, rør eller brøndringe - eller hvis I ikke bruger hjælpemidlerne. Risikoen øges, hvis I ikke har plads nok til at foretage håndteringen.

Fald og snublen i samme niveau
Risiko for ulykker med fald og snublen opstår fx, hvis adgangsvejene ikke er etableret, er ujævne eller ikke er ryddet for materialer. Risikoen opstår også, hvis overfladen på færdselsveje er glat - fx fordi der ikke er drænet eller ryddet for sne.

Fald til lavere niveau
Risiko for ulykker ved fald til lavere niveau opstår fx, hvis der mangler overdækning af fx brønde eller kanter af udgravninger. Der er også risiko for fald til lavere niveau ved ud- og indstigning fra køretøjer samt ved færdsel i højden.

Håndværktøj, maskiner og anhugning
Risiko for ulykker med håndværktøj og håndholdte maskiner kan opstå, hvis I bruger værktøj som fx vinkelslibere og håndrundsave forkert - eller værktøjet er dårligt vedligeholdt. Der er desuden risiko for at tabe emner, eller at byrden kommer i sving, hvis tingene løftes eller er anhugget med uegnet materiel og manglende sikkerhedsudstyr. Risikoen øges, hvis underlaget ikke kan bære, og redskaberne vælter. Risikoen for ulykker er især stor, hvor personer opholder sig i nærheden af steder, hvor tunge emner håndteres.  

Nedskridning og sammenstyrtning
Der er risiko for nedstyrtninger ved udgravninger, hvis de ikke overholder sikkerhedsregler om anlæg eller afstivning. Risikoen øges, hvis underlaget er ustabilt, eller der køres for tæt på udgravningen. Vær særlig opmærksom, hvis I fx graver ind til eller under eksisterende bygninger, kantsten, fortovsfliser og ved tidligere opgravet jord. Der er desuden risiko for ulykker med væltet materiale, hvis det ikke er stablet stabilt - vær også opmærksom under selve stablingen og afhentningen af materialer.

Installationer i jorden
Der er risiko for at møde installationer i jorden, fx gas, el, vand eller andre forsyningsledninger. Hvis sikkerhedsreglerne ikke overholdes, er der risiko for brand, el-ulykker mv.

Trafik
Ved vej- og sporarbejde samt arbejde nær ved store maskiner er der risiko for påkørsel som følge af manglende eller utilstrækkeligt trafikværn eller trafikregulering.  

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

Ulykker forebygger I ofte bedst ved at kombinere flere forskellige løsninger. Et godt udgangspunkt for at undgå ulykker er et godt sikkerhedsarbejde og god sikkerhedskultur. Det indebærer et systematisk arbejde med virksomhedens sikkerhed og betyder fx, at I har en strategi med klare mål for sikkerhedsniveauet, samt at I ledelsesmæssigt sikrer, at alle medarbejdere kender strategien og målene - og arbejder efter at opfylde dem i det daglige arbejde.

Inden for anlægsarbejde kan især følgende forhold medvirke til at skabe et sikkert arbejdsmiljø:

Planlægning af arbejdet
Organiser arbejdet, så de farlige situationer slet ikke opstår, og sørg for, at der er tid nok til at udføre opgaven. En risikovurdering af arbejdsopgaven gør det tydeligt, hvilke tiltag der er nødvendige - fx at I vælger det bedst egnede hjælpemiddel til en særlig opgave, eller at materialer læsses eller placeres, så de er lette at komme til fra arbejdsstedet.

Grundig instruktion og lovpligtige uddannelser
Motiver medarbejderne til en sikker adfærd på arbejdspladsen. Gør sikkerhed til et positivt element, der er en vigtig del af en professionel hverdag, og giv medarbejderne en grundig instruktion i det arbejde, de skal udføre. Sørg for, at I har de relevante lovpligtige uddannelser til fx kørsel med truck, teleskoplæssere samt betjening af kran. Gør opmærksom på de farlige faser i arbejdet, og hav gode sikkerhedsprocedurer ved fejl og svigt.

Brugsanvisninger
Sørg for, at alle bruger de tekniske hjælpemidler korrekt - fx at der bruges beskyttelse på håndmaskiner. Alle maskiner og tekniske hjælpemidler leveres med en brugsanvisning, der fortæller, hvordan - og til hvad - de skal bruges. Følg altid anvisningerne, og vær sikker på, at alle sikkerhedsforanstaltninger bliver fulgt. Sørg for, at de tekniske hjælpemidler er korrekt vedligeholdt.

God orden på arbejdspladsen
Lav faste rutiner for oprydning og vedligeholdelse på alle områder - herunder må der fx ikke ligge genstande eller stå materialer på færdsels- og transportveje. Sørg for planlægning og markering af, hvor materialer skal oplagres.

Undersøg ulykker
I kan lære meget af de ulykker, der allerede er sket. Derfor er det vigtigt, at I får en fast rutine for at undersøge ulykker - og situationer, der kunne have ført til en ulykke. Det kan I bruge til at lave forholdsregler, så ulykkerne ikke sker eller gentager sig.

Ledelsen og medarbejderne skal tale om, hvor der i det daglige er risici for ulykker, og lave rammer for, at arbejdet kan udføres på en sikker og forsvarlig måde. På den måde gør I sikkerhed til den professionelle måde at arbejde på.

Mere viden om risiko for ulykker

Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger m.v. om bl.a. stiger, stilladser, nedstyrtningsfare, faldsikring, transportable personløftere, gravemaskiner, tromler, personløft med kran, maskiner og maskinanlæg, anhugning og anhugningsgrej samt forskellige materialer om forebyggelse af arbejdsulykker og opbygning af en god sikkerhedsledelse på branchesiden for anlægsarbejde. Her kan I desuden finde 30 konkrete metoder til arbejdet med god sikkerhedskultur.

I kan også finde de materialer, som BAR Bygge & Anlæg har udarbejdet om forebyggelse af arbejdsulykker samt et link til den kampagne om sikkerhed i trafikken, som Rådet for Større Færdselssikkerhed har udarbejdet specielt til virksomheder.

Ergonomisk arbejdsmiljø

Et godt ergonomisk arbejdsmiljø kan medvirke til, at I ikke får ondt i arme, nakke, skuldre og ryg.

Hvis I løfter, trækker eller skubber tunge ting eller arbejder i dårlige arbejdsstillinger eller i små rum, kan I risikere at få ondt i ryg, skuldre, arme eller knæ. Ondt i skuldre, nakke og arme kan også hænge sammen med ensidigt arbejde med håndværktøj, især når I arbejder i dårlige arbejdsstillinger, arbejder længe eller er udsat for vibrationer.

Find jeres problemer

Når I skal finde ud af, om jeres ergonomiske arbejdsmiljø er i orden, skal I særligt være opmærksomme på følgende:

Tunge løft
I kan have tunge eller akavede løft, hvis I håndterer eller flytter byggematerialer, som fx cementsække og ledningsruller. Løftene bliver mere belastende, hvis I udfører dem med strakte arme, hvis I løfter over skulderhøjde eller under knæhøjde, hvis ryggen er bøjet eller vredet under selve løftet, eller hvis det, der løftes, er uhåndterligt, fx glat eller stort. Hvis I på grund af pladsmangel ikke kan løfte i gode arbejdsstillinger, kan dette også være en forværrende faktor. Mange gentagne løft eller løft af mange kilo over en dag, fx af fliser, kantsten, forskallingsflager og kloakrør, udgør også en risiko for skader på kroppen.

Tunge løft kan også give risiko for ulykker.

Belastende træk og skub
I kan have belastende træk og skub af fx trillebøre, små trækvogne og løftevogne med byggematerialer. Belastningen ved træk og skub bliver større på ujævnt underlag, eller hvis vognen er indrettet med små hjul eller uhensigtsmæssigt placerede greb.

Belastende arbejdsstillinger og -bevægelser
Forskellige dele af kroppen belastes ved forskellige arbejdsopgaver. Risikoen for smerter stiger, jo længere og jo hårdere I arbejder i de dårlige arbejdsstillinger. Det kan fx være ved knæliggende arbejde over en hel arbejdsdag.

Skuldrene belastes, hvis I arbejder med armene løftede eller hænderne langt fra kroppen. Det kan fx være, fordi I arbejder i uhensigtsmæssige arbejdshøjder, udfører arbejde over hovedhøjde, eller I ikke kan komme tæt på arbejdsfeltet.

Ryggen eller nakken belastes, hvis I bøjer eller drejer ryggen og nakken mange gange eller i længere tid.

Hænder og arme belastes, hvis I skal holde værktøj eller emner i hånden, eller hvis I vrider og drejer i håndleddet, fx ved arbejde med vinkelslibere. Arbejdet er særligt belastende, når det samtidig kræver kraft, eller der er vibrationer fra værktøj. Arbejde i små rum som fx krybekældre og udgravninger begrænser bevægelsesfriheden i. Arbejde i hovedhøjde samt arbejde i fodhøjde er særligt belastende.

Fysisk anstrengende arbejde
Har I fysisk anstrengende arbejde, stiger pulsen, og I trækker vejret hurtigere. Det er godt, hvis det er i kort tid, men hvis det er en stor del af jeres daglige arbejde, risikerer I nedslidning på længere sigt. Fysisk anstrengende arbejde ses fx ved kontinuerlig håndtering af emner og manuelt gravearbejde.  

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

I kan få et godt ergonomisk arbejdsmiljø ved at sørge for  

  • at bruge egnede tekniske hjælpemidler, når I har tungt arbejde
  • at planlægge og tilrettelægge arbejdet, så det er muligt at bruge hjælpemidlerne
  • at sikre gode pladsforhold, stabilt plant underlag og god belysning
  • at arbejdspladsen er tilpasset den enkelte medarbejder
  • at arbejdet bliver afbrudt af pauser eller andet arbejde
  • at alle er instrueret og oplært i at bruge de rigtige hjælpemidler og arbejdsmetoder
  • at der er afsat tid nok til arbejdet.
Løft, træk og skub
Brug egnede tekniske hjælpemidler til at løfte, trække og skubbe. Brug fx vakuumløfteudstyr, der er monteret på entreprenørmaskiner, eller motoriseret udstyr som fx en bæltetransportør. Erstat den tunge vibrerende mejselhammer med en fjernstyret minirobot. Brug hejse- og løfteudstyr til løft og transport af alle tunge byrder. Det er vigtigt, at arbejdet er planlagt og tilrettelagt, så I ikke kommer til at flytte på tingene flere gange end højst nødvendigt.

I skal sikre jer, at færdselsvejene er ryddet og plane og fri for ujævnheder, som fx huller eller trin.

Belastende arbejdsstillinger og -bevægelser
I kan undgå dårlige arbejdsstillinger ved at sikre gode pladsforhold og ved at bruge hensigtsmæssigt udstyr. Undgå fejlindkøb, undersøg hvad I har brug for, og skriv en liste med krav, inden I køber nyt udstyr og inventar. Det er en god idé at have en fast procedure, så I er sikre på, at udstyret altid er vedligeholdt og i orden.

Brug redskaber og udstyr, så arbejde under knæhøjde og over skulderhøjde begrænses mest muligt. Gode lys- og synsforhold har også betydning for arbejdsstillingen.

Fysisk anstrengende arbejde
Planlæg arbejdet, så I veksler mellem fysisk anstrengende arbejde og lettere opgaver, eller der indlægges pauser. Arbejder I længe med manuel håndtering, kan I bruge tekniske hjælpemidler og nye arbejdsmetoder til at løse problemerne, fx små gravemaskiner, transportører og små kraner.

Mere viden om ergonomisk arbejdsmiljø

Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger om bl.a. løft, træk og skub, ensidigt, belastende og ensidigt, gentaget arbejde samt arbejdsstillinger og -bevægelser på branchesiden for anlægsarbejde. Her kan I også finde At-vejledningen om arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær, der kan være en hjælp til at finde frem til de arbejdsprocesser, der kan indebære risiko for muskel- og skeletbesvær.

I kan også finde de materialer, som BAR Bygge & Anlæg har udarbejdet om ergonomisk arbejdsmiljø.

Støj

Støj kan ødelægge hørelsen og give stress, forhøjet blodtryk, træthed m.v. Samtidig kan for meget støj nedsætte jeres koncentration, så der lettere opstår ulykker, og fejlprocenten stiger.

Med en høreskade følger ofte sygdommen tinnitus, som er ringen eller susen for ørerne. Tinnitus kan være der i perioder eller hele tiden. Det er ofte en stor psykisk belastning for den person, der får sygdommen.

Find jeres problemer

Når I skal finde ud af, om I har støjproblemer, skal I særligt være opmærksomme på, hvor høj støjen er, hvor længe I er udsat for den, og om der er kort, kraftig støj (impulsstøj).

Vedvarende støj
Hvis I er udsat for høj støj på jeres arbejdsplads, kan det være høreskadende. Støjen er for høj, når I på ½-1 meters afstand skal råbe til en anden person for at blive forstået. Støjen kan være høreskadende, både når meget støjende maskiner bruges i kort tid, og mindre støjende maskiner bruges i længere tid.

Meget støjende maskiner eller arbejde kan fx være mejselhamre (luft, el, hydraulisk), gravemaskiner, pladevibratorer, tromler, benzindrevne "jomfruer" samt asfaltfræse- og skæremaskiner.

Endelig udsættes mange for trafikstøj under arbejdet. Det forværrer problemet yderligere.

Kort, kraftig støj (impulsstøj)
Støj er mere skadelig, hvis der er kort, kraftig støj (impulsstøj). Det kan fx være støj fra slagboremaskiner.

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

I skal som minimum overholde lovgivningens grænseværdi for støjbelastning på 85 dB(A) og grænseværdien for impulser på 137 dB(C). Herudover skal unødig (generende) støj dæmpes.

Når I skal gøre noget ved støjen, kan I tænke på:

Planlægning
Tilrettelæg arbejdet, så færrest muligt udsættes for støjen. Sørg for, at den enkelte udsættes kortest muligt for støjen. Undgå arbejde på arbejdssteder, hvor andre udfører støjende arbejde.

Støjdæmpning ved kilden
Indkøb de mest støjsvage maskiner på markedet. Maskinens støjniveau skal fremgå af leverandørens brugsanvisning, hvis den støjer over 70 dB(A).

Lav støjindkapsling af støjende maskiner. Sørg for at vedligeholde maskinerne godt.

Mange maskiner kan støjdæmpes. Motorstøj fra gravemaskiner kan dæmpes med støjdæmpende materiale og ændret udstødning. I førerhuset kan støjen dæmpes med lydabsorberende materialer. Kompressorer kan kapsles ind i en kasse med støjdæmpende materiale, og der kan afskærmes med fx flytbare vægge af støjdæmpende materiale.

I kan også nedbringe støjen væsentligt ved at bruge fx klippe- og knuseværktøj samt fjernbetjente nedbrydningsmaskiner.

Høreværn
I skal altid bruge egnet høreværn, hvis støjen er for høj og ikke kan dæmpes på anden måde.

Mere viden om støj

Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger m.v. om støj, akustik i arbejdsrum, måling af støj og høreværn på branchesiden for anlægsarbejde. Her kan I også finde de materialer, som BAR Bygge & Anlæg og Industriens Branchearbejdsmiljøråd har udarbejdet om støj.

Hånd-arm vibrationer

I har risiko for at få en vibrationsskade, hvis I udsættes for kraftige hånd-arm vibrationer, fx fra el- og luftdrevet håndværktøj eller fra maskiner, der kører selv og blot føres, eksempelvis asfaltfræsere. Vibrationer fra rat og betjeningsgreb på køretøjer er kun sjældent så kraftige, at der er risiko for vibrationsskader.

Det første tegn på en skade er snurrende eller følelsesløse fingre. Efter længere tid risikerer I at få "hvide fingre", der viser sig i anfald som hvide, kolde og følelsesløse fingre, når det er koldt. Når man ikke kan føle, er det vanskeligt at udføre arbejde, der stiller krav til finere bevægelser. "Hvide fingre" gør derfor risikoen for arbejdsulykker større.

Find jeres problemer

For at finde ud af, om I har problemer med vibrationer, skal I gennemgå hele arbejdspladsen. Bruger I værktøj eller maskiner, hvor vibrationsstyrken, jf. brugsanvisningen, er større end 2,5 m/s2, bør I lave en nærmere undersøgelse. Risikoen for skader afhænger både af vibrationernes styrke, og hvor længe påvirkningen varer. Derfor kan der være problemer med at arbejde med vibrerende værktøj, både hvis I arbejder i kort tid med kraftigt vibrerende værktøj, og hvis I arbejder i længere tid med mindre vibrerende værktøj. Der er større risiko for skader, hvis I arbejder med dårligt vedligeholdt og slidt værktøj.

Det vibrerende arbejde er fx arbejde med bjælkevibratorer til gulve, arbejde med mejselhamre og vinkelslibere - fx når I hugger gennemføringer, manuel opbrydning af asfalt, stampning og vibrering på udlagt sand eller som eftervibrering på belægningssten og brosten.

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

Er I i tvivl, om I har problemer med vibrationer, bør I få lavet målinger eller vurderinger, der kan afklare, om I har risiko for skader.

I skal overholde lovgivningens aktionsværdi på 2,5 m/s2, hvor det er muligt. Grænseværdien på 5 m/s2 må under ingen omstændigheder overskrides.

Når I skal gøre noget ved vibrationerne, kan I tænke på følgende:

Handlingsplan
Sørg for, at der bliver udarbejdet en handlingsplan, der sigter mod at udsætte medarbejderne mindst muligt for vibrationer. Planlæg også arbejdet, så den enkelte medarbejder udsættes mindst muligt.

Vibrationssvage processer og værktøj
Indfør vibrationssvage arbejdsprocesser og værktøj, og vurder, om påvirkningstiden bør være kortere.

Det håndværktøj, I allerede har købt, er svært at forbedre. Køb derfor vibrationssvagt værktøj. Leverandørens brugsanvisning skal oplyse om vibrationer. Efterse håndværktøj i en fast rutine.

Erstat brug af mejselhammer med skæring, klipning eller sprængning, når det er muligt. Eller brug små fjernstyrede maskiner med påmonteret mejselhammer. Man kan også få fjernstyring som ekstraudstyr til visse pladevibratorer. Nedsæt belastningen ved at spænde mejselhammeren op i en vogn eller ved at hænge den op.

Håndtag og handsker
Vælg værktøj med vibrationsisolerende håndtag. Handsker kan dæmpe højfrekvente vibrationer. De vil dog sjældent reducere risikoen for at få "hvide fingre" væsentligt. Håndteringen bliver derimod vanskeligere, når man arbejder med handsker.

Mere viden om hånd-arm vibrationer

Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger og de materialer, som BAR Bygge & Anlæg har udarbejdet om hånd-arm vibrationer, på branchesiden for anlægsarbejde.

Helkropsvibrationer

Når I kører i et køretøj eller en maskine, er I udsat for vibrationer, som virker ind på hele kroppen, og som først og fremmest kan skade ryggen. I risikerer især at få smerter i lænderyggen, men også diskusprolaps og skader på rygsøjlen.

Find jeres problemer

For at finde ud af, om I har problemer med vibrationer, skal I gennemgå hele arbejdspladsen. Bruger I køretøjer, hvor vibrationsstyrken, jf. brugsanvisningen, er større end 0,5 m/s2, bør I lave en nærmere undersøgelse. Risikoen for skader afhænger både af vibrationernes styrke, og hvor længe påvirkningen varer. Både kraftigt vibrerende køretøjer, der bruges i kort tid, og mindre kraftigt vibrerende køretøjer, der bruges i længere tid, kan udgøre en risiko. Jo flere hvileperioder, desto mindre risiko.

Risikoen for skader bliver større, når I arbejder i fastlåste stillinger eller ofte vrider ryggen. Bump og uventede bevægelser, der fx skyldes et ujævnt underlag, er også med til at øge risikoen for skader.

Belastende forhold finder I fx ved kørsel på ujævnt underlag og kørsel med høj fart. Herudover når der mangler afmærkning af køreveje uden om kloakdæksler, huller m.v., eller når køretøjer ikke er affjedret og endelig ved køretøjer med massive hjul.

De mest vibrerende maskiner og processer er tromler (med siddende fører), asfaltfræsemaskiner, maskiner med påmonteret mejselhammer, jordbearbejdningsmaskiner og pilotering og spunsning.

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

Er I i tvivl, om I har problemer med vibrationer, bør I få lavet målinger eller vurderinger, der kan afklare, om I har risiko for skader.

I skal overholde lovgivningens aktionsværdi på 0,5 m/s2, hvor det er muligt. Grænseværdien på 1,15 m/s2 må under ingen omstændigheder overskrides.

Når I skal gøre noget ved vibrationerne, kan I tænke på følgende:

Vibrationssvage maskiner
De maskiner, I allerede har købt, er svære at forbedre. Køb derfor vibrationssvage maskiner. Leverandøren skal i brugsanvisningen oplyse om vibrationer.

Entreprenørmaskiner har normalt ikke den bedste affjedring. Derfor har dækkenes hårdhed relativt stor indflydelse på vibrationerne. Sørg for korrekte dæk og dæktryk.

Vibrationsdæmpende sæde
Brug et vibrationsdæmpende sæde, som passer til køretøjet. Der findes nye maskiner og typer af sæder, hvor vibrationsbelastningen er væsentligt nedsat. Sørg for god rygstøtte i forhold til de bevægelser, medarbejderen foretager. Sædet skal være nemt at indstille både med hensyn til frem- og tilbagebevægelse, ryglænets hældning, førerens vægt og eventuel variabel lændestøtte. Især god lændestøtte er vigtig.

Nedsæt påvirkningstiden
Hvis det ikke er muligt at dæmpe vibrationerne, skal I nedsætte den tid, føreren udsættes for vibrationer.

Mere viden om helkropsvibrationer

I kan læse mere i At-vejledningen om helkropsvibrationer.

Psykisk arbejdsmiljø

Et dårligt psykisk arbejdsmiljø kan bl.a. give stress og udbrændthed. Fysiske symptomer kan være hjertebanken, muskelspændinger og hovedpine. Psykiske symptomer kan være hukommelses- og koncentrationsproblemer, nervøsitet, tristhed og træthed. Søvnproblemer og misbrug kan også være tegn på stress.

Et dårligt psykisk arbejdsmiljø resulterer ofte i højt sygefravær, lav produktivitet, konflikter og hyppig udskiftning blandt personalet.

På længere sigt kan et dårligt psykisk arbejdsmiljø bl.a. føre til depression og hjerte-karsygdomme.

Find jeres problemer

I skal være opmærksomme på, at når I vurderer det psykiske arbejdsmiljø, skal I se på helheden. Stor arbejdsmængde er fx især en belastning, hvis medarbejderen har ringe indflydelse og mangler støtte i arbejdet. Når I skal finde ud af, om I har problemer i det psykiske arbejdsmiljø, skal I særligt være opmærksomme på følgende punkter:

Stor arbejdsmængde og tidspres
Problemer med stor arbejdsmængde og tidspres kan fx opstå, når der er indgået kontrakter med så stramme tidsplaner for arbejdet, at der ikke er tid til uforudsete opgaver. I forbindelse med tidspres vil der ofte være modstridende krav i arbejdet. Dette er fx tilfældet, når der stilles høje krav til kvaliteten af arbejdet, samtidig med at arbejdstempoet skal være højt for at opfylde kontrakten.

Ringe indflydelse på eget arbejde
Problemer med ringe indflydelse på eget arbejde kan opstå, når I sjældent kan påvirke mængden af arbejde, pauser og arbejdsmetoder. Det kan fx være, når I skal koordinere jeres arbejde med andre firmaer, eller når korte tidsfrister giver ringe mulighed for at vælge de bedste og sikreste arbejdsmetoder.

Manglende social støtte
Manglende social støtte og konflikter kan fx handle om, at I ikke taler med mester eller arbejdsleder om, hvor godt I udfører arbejdet, eller hvis I har uløste konflikter måske på grund af stramme tidsplaner.

Mobning og seksuel chikane
I skal være opmærksomme på, om der er saglige konflikter, som har udviklet sig til personlige angreb, og om der er medarbejdere, som regelmæssigt og over længere tid udsættes for krænkende handlinger, de ikke kan forsvare sig mod. Vær også opmærksomme på, om der forekommer uønskede, krænkende handlinger af seksuel karakter.

Mangel på information ved væsentlige ændringer
Mangel på information kan være et problem, hvis I ikke får information om vigtige beslutninger, ændringer og fremtidsplaner, fx i forbindelse med store anlægs- eller byggeopgaver eller sæsonudsving i opgavemængden.

Traumatiske hændelser
Problemer med alvorlige ulykker eller traumatiske hændelser kan vise sig, hvis den eller de, der har været en del af ulykken eller været vidne hertil, ikke modtager den fornødende efterbearbejdning. Alvorlige ulykker kan ske, hvis I fx arbejder med håndværktøj, hvor der er risiko for stød, arbejder med manuel håndtering af store og uhåndterlige materialer eller i forbindelse med færdsel i trafikken. Ubearbejdede traumatiske hændelser kan give alvorlige psykiske problemer.

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

For at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø er det afgørende,  

  • at I fokuserer på nogle få forhold, der kan ændres
  • at arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø er en integreret del af virksomhedens daglige arbejdsgang
  • at I har et tæt samarbejde, fx mellem medarbejdere, arbejdsledere og entreprenør
  • at I også er opmærksomme på forhold, der bidrager positivt til det psykiske arbejdsmiljø, fordi det giver energi til arbejdet og gør det muligt at bevare de positive forhold.
Psykiske belastninger forebygger I ofte bedst ved en kombination af flere forskellige løsninger, der afhænger af problemernes karakter. I branchen kan følgende forhold medvirke til at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø:

Planlægning af arbejdet
Tilpas arbejdsmængden, så I får den ønskede kvalitet med det mandskab, der er til rådighed. Sørg for god overordnet planlægning og koordinering, så det er muligt at udføre arbejdsopgaverne i en hensigtsmæssig rækkefølge og uden afbrydelser. Prioriter arbejdsopgaverne og undgå uklare eller modsatrettede krav og lange perioder med stort tidspres. Sørg for, at kunder ved, hvornår de kan forvente at få løst opgaverne.

Indflydelse på eget arbejde
I kan sikre, at medarbejderne har indflydelse på eget arbejde, ved at give mulighed for at veksle mellem tempopræget og mere roligt arbejde. Medarbejderne bør også, så vidt det er muligt, kunne påvirke udformningen og rækkefølgen af de enkelte arbejdsopgaver.

God faglig og social støtte
Det er især vigtigt, at kolleger, mester og arbejdsleder giver faglig og social støtte, når I arbejder alene. Giv mulighed for at holde fælles pauser, og sørg for, at der er mulighed for at få hjælp i arbejdet, fx når I er i tvivl om, hvordan en opgave skal løses. I kan også støtte hinanden ved at give konstruktive tilbagemeldinger på arbejdet.

Mobning og seksuel chikane
Sørg for at have en personalepolitik, der fremmer åbenhed og tolerance og forebygger mobning og seksuel chikane. Føler en medarbejder sig dårligt behandlet, er det vigtigt at tage det alvorligt og undgå individualisering af problemet. Det er fx vigtigt, at mester eller arbejdsleder tager klart afstand fra handlinger, der kan forbindes med mobning. Anvendelse af konfliktløsning eller mediation kan anbefales.

Information om væsentlige ændringer
Det er vigtigt at informere medarbejderne så tidligt som muligt om væsentlige ændringer, fx ændring af bemanding, større udsving i ordrer eller leveringen af materialer.

Kriseberedskab
Det kan være meget relevant at lave en beredskabsplan for, hvordan I vil håndtere voldsomme ulykker eller dødsfald, så det er klart for ledelse og ansatte, hvordan sådanne oplevelser skal håndteres i virksomheden. Det kan være med til at give tryghed, at personalet ved, hvordan de skal forholde sig, og hvad der skal ske.

Mere viden om psykisk arbejdsmiljø

Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger om bl.a. stress, kortlægning af psykisk arbejdsmiljø samt mobning og seksuel chikane på branchesiden for anlægsarbejde.

Kemi  

Kemiske stoffer i arbejdsmiljøet kan skade luftvejene, give kræft, skade vores evne til at få sunde børn, give allergi, eller de kan skade nervesystemet. Sygdommene viser sig typisk først efter mange år, og derfor er det vigtigt at forebygge skaderne ved at erstatte de farlige stoffer eller gøre påvirkningerne så små som muligt.  

Find jeres problemer

Når I gennemgår jeres arbejdsmiljø for kemi og støv, bør I være særligt opmærksomme på følgende:

Allergifremkaldende produkter
Epoxyharpikser, reaktive opløsningsmidler (en særlig type epoxyforbindelse) og isocyanater kan give hudirritation, eksem og allergi. Lime, der indeholder epoxy, bruges fx, når strømpeforinger skal klæbes til kloakrør.

Der kræves en særlig uddannelse for at arbejde med epoxy og isocyanat.

Asfalt
Asfalt kan indeholde forskellige farlige stoffer, og samtidig kan der dannes skadelig røg, hvis asfalten bliver for varm.

Visse klæbemidler til asfalt kan indeholde organiske opløsningsmidler. Det drejer sig om klæbemidler med bitumenopløsning og koldklæber af bitumen. Der må normalt ikke foretages udsprøjtning og forstøvning af klæbemidler, der indeholder organiske opløsningsmidler. Hvis der alligevel anvendes klæbemidler med organiske opløsningsmidler, skal begrundelsen anføres i arbejdsgiverens skriftlige vurdering af arbejdsmiljøforholdene.

Der kræves en særlig uddannelse eller særlig instruktion ved arbejde med asfalt.

Støv
I kan blive skadet på luftvejene fx fra kvartsstøv, når I skærer, borer eller hugger i beton.

Organiske opløsningsmidler
I kan blive udsat for opløsningsmidler fra fx klæbemidler eller ved arbejde med forurenet jord.

Opløsningsmidler affedter huden og optages let i kroppen ved indånding. En del af dem kan også optages gennem huden.

Kræftfremkaldende stoffer
I kan blive udsat for fx benzin, olie og tjærestoffer i forurenet jord samt styren ved strømpeforinger af kloakrør.

Forurenet jord
Der kan være mange kilder til jordforurening, ligesom forureningen kan bestå af mange forskellige stoffer, hvoraf nogle lugter, mens andre misfarver jorden. De forurenede stoffer kan stamme fra luftforurening, og de kan skyldes utætheder af tankanlæg, olieudskillere og brug af kemiske stoffer i forbindelse med erhverv. Jord inden for byzonen regnes i dag altid for at være forurenet, medmindre jordprøver viser, at jorden ikke er forurenet. I kan ved kontakt til kommunen og regionen få oplyst, om en ejendom er registreret som forurenet, og hvad jorden er forurenet med.

Forureningerne kan indeholde kræftfremkaldende stoffer som eksempelvis klorerede opløsningsmidler, benzen fra benzin, visse olieprodukter og tjærestoffer. Disse stoffer vil i forskellig grad kunne fordampe og lugte, når der bliver gravet i jorden.

Kloak
Ældre kloakledninger i beton kan renoveres ved strømpeforing. Ved strømpeforing benyttes for-skellige sundhedsskadelige materialer i form af polyester og isocyanatholdige stoffer som methyl-diisocyanat (MDI). MDI er et allergifremkaldende stof ved hudkontakt og ved indånding. Ligeledes vil MDI blive optaget på listen over kræftfremkaldende stoffer.

Strømpeforinger kan også udføres ved brug af styrenholdige materialer. Styren er et kræftfrem-kaldende stof, og medarbejdere, der skal arbejde med materialet, skal have gennemgået styren-uddannelsen. Strømpeforingsarbejder skal under alle omstændigheder anmeldes til Arbejdstilsynet, mindst to uger før arbejdet sættes i gang.

Brug faremærkningen og sikkerhedsdatabladet
I kan finde oplysninger om de kemiske stoffer og produkter på fareetiketten på emballagen og i sikkerhedsdatabladet (leverandørbrugsanvisningen).

Sundhedsfarlige kemiske stoffer og produkter vil ofte være mærket i forskellige fareklasser, se piktogrammerne. Risikosætningerne på etiketten fortæller om faren, fx "Kan fremkalde kræft", "an give allergi ved indånding", "Farlig ved hudkontakt" osv.

kemisymboler.gif

Der er nye regler der betyder, at faremærkningerne på kemiske stoffer og blandinger (produkter) ændres med nye piktogrammer, og at risikosætningerne (R-sætningerne) bliver til faresætninger (H-sætninger).

I en overgangsperiode som løber frem til år 2017 kan blandinger være mærket efter både de nye og de gamle regler.


Nye-faresymboler.png

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

Generelt gælder det om at undgå at blive påvirket af de kemiske stoffer og støv ved at sørge for følgende:

Få viden om stofferne og produkterne
For at undgå farlige stoffer og produkter skal I vide, hvor farlige de er. Det gør I ved at

  • finde ud af, hvilke stoffer I bruger på arbejdspladsen, og hvilke der kan dannes ved arbejdsprocesserne, fx betonstøv, asbeststøv, røg fra asfalten og svejserøg
  • få oplysninger om, hvor farlige stofferne er, ved at se på faremærkningen og i sikkerhedsdatabladet
  • finde ud af, hvordan I kan blive udsat for de kemiske stoffer og støv, fx om der er tale om indånding af dampe eller hudkontakt. Vurder også, hvor lang tid udsættelsen varer, og hvor ofte I er udsat for den
  • lave en arbejdspladsbrugsanvisning ud fra jeres konkrete brug af kemiske stoffer og af sikkerhedsdatabladet (leverandørbrugsanvisning).
Udskift farlige produkter
Udskift farlige produkter og arbejdsmetoder med mindre farlige. Brug altid den mindst farlige arbejdsmetode. Når I undersøger, om I kan erstatte de farlige produkter, kan I bl.a. bruge faremærkning, risiko- og sikkerhedssætninger (efter de gamle regler), eller fare- og sikkerhedssætninger efter de nye regler samt kodenumre til at sammenligne produkterne (blandingerne).

Indkapsling og udsugning
Hvis det er nødvendigt at bruge farlige stoffer og arbejdsmetoder, skal I, hvis det er muligt, indkapsle processen. Ellers skal I sørge for, at der er udsugning ved arbejdsopgaver, hvor der kan udvikles støv, dampe, røg m.v.

Sørg for, at særligt forurenende arbejde isoleres, så andre ikke også bliver udsat for det. Køb de bedst sugende maskiner på markedet, og sørg for god vedligeholdelse af maskiner. Ved arbejde i forurenet jord vil det ofte være nødvendigt at bruge overtrykskabiner på fx gravemaskiner.

Undgå støv
Tilrettelæg arbejdet, så færrest muligt udsættes for støvet, og støvsug i stedet for at feje.

Personlige værnemidler
Hvis I ikke kan fjerne problemerne på andre måder, skal I sikre jer, at der som en midlertidig løsning bruges egnede personlige værnemidler.

Mere viden om kemiske påvirkninger

Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger m.v. om bl.a. arbejde med stoffer og materialer, grænseværdier, arbejdspladsbrugsanvisninger, kræftrisikable stoffer og materialer, epoxyharpikser og isocyanater, samt åndedrætsværn på branchesiden for anlægsarbejde. Her kan I også finde de materialer, som BAR Bygge & Anlæg har udarbejdet om kemiske påvirkninger.

BAR Bygge & Anlæg har udgivet en vejledning om udlægning af asfalt, som også indeholder gode råd om sikkert arbejde med asfalt.

I kan læse meget mere om arbejdsmiljøforhold ved udlægning af asfalt i At-vejledning C.0.16 Juli 2005, Arbejde med asfaltmaterialer.

Unge, gravide og ammende

Gravide og ammende kvinder samt unge er særligt udsatte grupper. I skal derfor være særligt opmærksomme, hvis I har medarbejdere fra disse to grupper.

Unge

I skal have særlig fokus på de unge ansatte, fordi de påvirkes lettere end deres ældre kolleger af de belastninger og risici, der er på arbejdspladsen. Derfor er instruktion særlig vigtig for unge.

Unge under 18 år er omfattet af de samme arbejdsmiljøregler som alle andre, der arbejder for en arbejdsgiver. Derudover gælder en række særlige regler for unge under 18 år. For 15-17-årige er der en liste over, hvad de ikke må arbejde med. For de 13-14-årige er der en liste over, hvad de må arbejde med. Unge under 13 år må som udgangspunkt ikke arbejde for en arbejdsgiver.

Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger om unges arbejde på branchesiden om anlægsarbejde.

Gravide og ammende

Som arbejdsgiver skal du sørge for, at en ansat, der er gravid eller ammer, ikke bliver udsat for påvirkninger, der kan indebære en fare for graviditet eller amning. Når I bliver opmærksomme på, at en ansat er gravid eller ammer, skal APV'en indeholde en vurdering af, om der er en risiko.

Vi anbefaler, at I på forhånd sørger for, at jeres APV indeholder en vurdering af, om gravide eller ammende kan blive udsat for påvirkninger, der indebærer en fare for fosteret eller det nyfødte barn.

I kan læse mere i At-vejledning om gravides og ammendes arbejdsmiljø.