Arbejde i stærk kulde og træk

 

Arbejde i stærk kulde og træk

Arbejde i stærk kulde kan forekomme ved udendørs arbejde om vinteren og ved indendørs arbejde, hvor temperaturen af produktionstekniske årsager er nødt til at være lav. Der kan både være tale om en generel afkøling af hele kroppen eller lokal afkøling af udsatte kropsdele. Arbejde i træk øger afkølingen af kroppen.

Hvis kroppen afkøles, får man langsommere reaktioner, nedsat koordination og mindre muskelstyrke. Det øger risikoen for arbejdsulykker og for, at man overbelaster de muskler, man bruger til arbejdet.

Man kan mindske risikoen ved at bruge arbejdstøj, der beskytter mod kulden, ved at begrænse arbejdstiden i kulden samt ved at etablere fx inddækning og læskærme ved træk.
Vejledninger om Arbejde i stærk kulde og træk