Støjbelastning

 

Støjbelastning

Støjbelastning skal vurderes, og om nødvendigt måles. Støjbelastning er den gennemsnitlige støjudsættelse over en hel arbejdsdag.

Når man skal beregne støjbelastningen over en arbejdsdag, skal man opdele dagen i støjmæssigt typiske arbejdsperioder. For hver periode skal man både vide, hvor lang tid den varer og hvad lydniveauet ved øret er. Herefter regnes udsættelsen fra de støjende perioder sammen til støjbelastningen.

Man kan ikke bare lægge dB(A)-erne direkte sammen, idet dB er en logaritmisk skala. Hvis man f.eks. har en maskine, der støjer 80 dB og så samme sted starter en maskine magen til, stiger lydniveauet med 3 dB til 83 dB. En fordobling af den udsendte lyd giver således en forøgelse med 3 dB. En stigning på 3 dB medfører et fordoblet slid på hørelsen.

En støjbelastning på 85 dB(A) opnås efter:

  • 8 timers arbejde i 85 dB(A)
  • 4 timers arbejde i 88 dB(A)
  • 2 timers arbejde i 91 dB(A)
  • 1 times arbejde i 94 dB(A)
  • 30 minutters arbejde i 97 dB(A)
  • 15 minutters arbejde i 100 dB(A)
  • 8 minutters arbejde i 103 dB(A)
  • 4 minutters arbejde i 106 dB(A)
  • 2 minutters arbejde i 109 dB(A). 
Hvis man fx skærer med en vinkelsliber, der støjer 109 dB(A) ved øret og man i øvrigt ikke udsættes for anden støj den arbejdsdag, vil den samlede daglige støjbelastning komme op på 85 dB(A) efter ca. 2 minutters skæring.



Du kan beregne støjbelastningen i et regneprogram på det svenske Arbejdsmiljöverkets hjemmeside.

Vejledninger om Støjbelastning
  • At-vejledning om måling af støj på arbejdspladsen
    Vejledningen handler om, hvordan virksomhederne kan leve op til kravene om, hvornår og hvordan målinger af støj skal gennemføres.

  • At-vejledning om støj
    Vejledningen oplyser om, hvordan støj i arbejdssituationen kan undgås eller fjernes, eller hvordan risikoen for skadelig støjpåvirkning og unødig støj kan minimeres.