Loven om røgfri miljøer skal sikre, at ingen medarbejdere udsættes for passiv rygning på deres arbejdsplads. Derfor er det hovedreglen, at man ikke må ryge indendørs på arbejdspladsen. Arbejdspladsen kan dog beslutte, at man må ryge i rum, hvor der kun arbejder én person ad gangen eller indrette særlige rygerum eller rygekabiner. Det er dog en forudsætning, at røgen fra disse lokaler ikke må brede sig, så den generer andre medarbejdere i omkringliggende lokaler. Arbejdstilsynet vil reagere over for arbejdsgiveren, hvis der bliver røget indendørs i strid med reglerne. Det betyder som hovedregel, at virksomheden får et strakspåbud. Arbejdstilsynet kan ikke reagere over for medarbejdere, der har røget i strid med reglerne. Det er det kun arbejdsgiveren, der kan.