Fysisk anstrengende arbejde

 

Fysisk anstrengende arbejde

Pulsen stiger og man trækker vejret hurtigere, når man har fysisk anstrengende arbejde.  Det behøver ikke at være et problem, hvis det er kortvarigt og efterfølges af perioder med hvile, hvor kroppen kan komme sig.  Behovet for hvile afhænger af, hvilken intensitet man har arbejdet med: Jo højere intensitet, desto længere hviletid. Hvis man har fysisk anstrengende arbejde en væsentlig del af arbejdsdagen, risikerer man, at kroppen bliver slidt ned, fordi man ikke når at hvile ud. Det øger risikoen for skader både på kort og langt sigt samt for hjertekarsygdomme.

Her finder I problemerne

Eksempler på fysisk anstrengende arbejde er:

  • Rengøring med vedvarende gulvmopning. 
  • Serveringsarbejde på restauranter og barer.
  • Vedvarende håndtering af ting.
  • Arbejde med børn og plejekrævende personer.
  • Manuelt gravearbejde.
  • Opstilling og nedtagning af stilladser.

Fysisk arbejde, der foregår i højt tempo, er generelt mere anstrengende og belastende end arbejde, der foregår i et roligt tempo.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

Man kan undgå, at arbejdet bliver for fysisk anstrengende ved at planlægge det, så den enkelte medarbejder skifter mellem lettere og mere fysisk krævende opgaver og ved at indlægge pauser.

Medarbejdere med fysisk anstrengende arbejde kan aflastes ved at bruge flere og bedre tekniske hjælpemidler. Et par eksempler:

  • Brug el-hejs, byggeelevator e.l. til ophejsning af stilladsdele.
  • Brug maskine til rengøring af større gulvarealer i stedet for gulvmobning.
  • Brug udstyr til børn og plejekrævende personer, der gør det muligt for dem selv at hjælpe til.
Vejledninger om Fysisk anstrengende arbejde
 

Brancher i fokus

Læs mere om, hvordan I finder og forebygger problemer med fysisk anstrengende arbejde i 

Rengøring 
Opførelse og nedrivning af byggeri 
Hotel og camping 
Restauranter og barer 
Slagterier

Flere brancher

Læs mere om fysisk anstrengende arbejde i andre brancher