Man taler om belastende arbejdsstillinger og -bevægelser, hvis man fx arbejder foroverbøjet, med vrid i ryggen, med løftede arme eller hvis man ligger på knæ, mens man arbejder. Arbejde i belastede arbejdsstillinger og -bevægelser betyder, at der er risiko for smerter i muskler og sener samt fysisk nedslidning på længere sigt. Dårlige arbejdsstillinger og -bevægelser kan fx skyldes, at arbejdspladsen er dårligt indretning eller at arbejdet er tilrettelagt på en uhensigtsmæssig måde. Man kan begrænse eller helt undgå belastende arbejdsstillinger og -bevægelser ved at sikre, at der er gode pladsforhold, hensigtsmæssigt udstyr og inventar, variation i arbejdet og en god planlægning, samt at medarbejderne er oplært og instrueret, inden arbejdet påbegyndes.