Hjerne- og nerveskadende belastninger

 

Hjerne- og nerveskadende belastninger

Organiske opløsningsmidler, metaller – herunder tungmetaller – og metalsalte findes i arbejdsmiljøet og kan skade nervesystemet og give hjerneskader. Sygdommene viser sig ofte først efter mange år. Derfor er det vigtigt at forebygge skaderne ved at erstatte de farlige stoffer eller gøre påvirkningerne så små som muligt.

Her finder I problemerne

Når I gennemgår jeres arbejdsmiljø for kemiske stoffer, bør I bl.a. være opmærksomme på følgende:

Organiske opløsningsmidler: Produkter som autolakker, rustbeskyttelsesmidler, malinger, spartelmasse, fortyndere, lime, bejdser, produkter til imprægnering og produkter, der indeholder fx acetone, kan indeholde organiske opløsningsmidler, som kan give hjerne- og nerveskader.

Tungmetaller: Ved galvaniske processer og ved støbning kan der udvikles dampe, der indeholder tungmetaller som fx bly og mangan, der kan give nerveskader. Man kan også støde på bly i forbindelse med nedrivningsarbejde, hvis der har været malet med blyholdig maling i bygningen. Også svejse- og skærerøg kan indeholde en række tungmetaller.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

Generelt gælder det om at undgå at blive påvirket af kemiske stoffer ved at sørge for følgende:

  • Find ud af, hvilke stoffer I bruger på arbejdspladsen, og hvilke der kan dannes ved arbejdsprocesserne, fx svejserøg og slibestøv.
  • Undersøg, hvor farlige stofferne er, ved bl.a. at se på faremærkningen og i sikkerhedsdatabladet.
  • Vurder, hvor lang tid udsættelsen varer, og hvor ofte I er udsat for den.
  • Lav en arbejdspladsbrugsanvisning ud fra jeres konkrete brug af kemikalier og ud fra sikkerhedsdatabladet.
  • Udskift farlige stoffer, produkter og arbejdsmetoder med ufarlige eller mindre farlige. Brug altid den mindst farlige arbejdsmetode.
  • Hvis det er nødvendigt at bruge farlige stoffer, skal I så vidt muligt indkapsle processen.
  • Sørg for, at der er udsugning, når I bruger farlige produkter. Sørg også for, at fx svejserøg, udstødningsgasser, dampe, der indeholder tungmetaller, og afdampede opløsningsmidler fjernes ved udsugning.
  • Sørg for, at særligt forurenende arbejde isoleres, så andre ikke bliver udsat for det.
  • Hvis I ikke kan fjerne problemerne på andre måder, skal I sikre jer, at medarbejderne bruger personlige værnemidler, fx åndedrætsværn og handsker.
Vejledninger om Hjerne- og nerveskadende belastninger
 

Brancher i fokus

Læs mere om, hvordan I finder og forebygger problemer med hjerne- og nerveska-dende belastninger i 

Transportmidler 
Plast, glas og beton 
Træ og møbler 
Færdiggørelse af byggeri 
Kemi og medicin

Flere brancher

Læs mere om hjerne- og nerveskadende belastninger i andre brancher