Arbejdspladsvurdering (APV)
En arbejdspladsvurdering (APV) er virksomhedens redskab til at sætte sit arbejde med arbejdsmiljøet i system. APV’en skal bl.a. bruges til at finde eventuelle arbejdsmiljøproblemer og løsninger på dem.
Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig APV. Det er arbejdsgiveren og arbejdsmiljøorganisationen eller de ansatte i fællesskab, der skal lave APV’en. Arbejdsgiveren har ansvaret for, at det sker.