Årlig arbejdsmiljødrøftelse

Alle virksomheder skal holde en årlig arbejdsmiljødrøftelse. En arbejdsmiljødrøftelse skal indeholde følgende punkter:

  1. Tilrettelægge indholdet af samarbejdet om sikkerhed og sundhed for det kommende år.
  2. Fastlægge, hvordan samarbejdet skal foregå.
  3. Vurdere, om det foregående års mål er nået.
  4. Fastlægge mål for det kommende års samarbejde.
  5. Hvis I er under 10 ansatte og ikke har en arbejdsmiljøorganisation (AMO), skal I også drøfte, om der er den nødvendige viden om arbejdsmiljø til stede i virksomheden.

Arbejdstilsynet har udarbejdet en generel guide, der kan hjælpe jer til komme godt igennem den årlige arbejdsmiljødrøftlelse. Desuden har vi lavet tre guides om henholdsvis ulykker, muskel- og skeletbesvær og psykisk arbejdsmiljø, som I kan bruge til at komme lidt mere i dybden med disse emner på jeres arbejdsmiljødrøftelse.

Hvis I har en arbejdsmiljøorganisation (AMO) er det her, drøftelsen skal foregå.

I skal have holdt den første arbejdsmiljødrøftelse senest den 1. oktober 2011. Når Arbejdstilsynet kommer på besøg efter denne dato, vil I blive spurgt, om den er blevet afholdt.

Hvis det ikke er tilfældet, har I tre måneder til at gøre det.

Hvis I stadig ikke har holdt drøftelsen inden for de tre måneder, risikerer I et påbud.
Vejledninger om Årlig arbejdsmiljødrøftelse