Sygdomsgrupper

I anmeldelsen kan lægen angive én hoveddiagnose og én bidiagnose. Det er den af lægen angivne hoveddiagnose, der opgøres i tabelmaterialet. Registreringen sker ifølge World Health Organisation’s diagnoseklassifikation, ICD10 (International Statistical Classification of Diseases, 10. revision)1)
 
I tabellerne vises antallet af anmeldelser fordelt på otte sygdomsgrupper, der følger ICD10-klassifikationens inddeling. Før 2008 anvendtes en inddeling i 20 hovedgrupper.

De 8 sygdomsgrupper:
  • 01 – Muskel- og  skeletbesvær ( inkl bindevævssygdomme)
  • 02 – Øresygdomme ( især hørenedsættelse)
  • 03 – Psykiske sygdomme
  • 04 - Hudsygdomme
  • 05 – Sygdomme i åndedrætsorganer (luftvejssygdomme)
  • 06 - Sygdomme i nervesystemet
  • 07 - Kræftsygdomme
  • 09 - Andre sygdomme og uoplyst diagnose*). 

*) Uoplyst diagnose medtælles, hvis påvirkning(er) er oplyst i anmeldelsen.

1) Klassifikation af sygdomme, 2. udgave, 2. oplag, Sundhedsstyrelsen og Munksgaard 2001. Oversættelse og bearbej-delse af International Statistical Classification of Diseases and Health Related Problems, WHO 1992. ISBN 87-628-0084-1.